Hvordan kan vi hjælpe?

20. marts 2020, TVS. Ny digital markedsplads skal hjælpe lokalt erhvervsliv >>

18. mar 2020, kl. 06:10

Fredericia Kommune arbejder på at kunne iværksætte endnu flere tiltag, der skal hjælpe Fredericias erhvervsliv under corona-krisen.

mceclip0.png

Inden længe kan fredericianere handle varer fra en lokal internetplatform, som Fredericia Byråd sætter i værk.

Det investerer byrådet i som et af de tiltag, der skal hjælpe Fredericia erhvervsliv gennem de økonomiske udfordringer, som corona-virussen har medført. Derfor er der blevet sat flere ting i værk fra Fredericia Kommune – blandt andet den digitale handelsplatform for lokale borgere.

- Det har vi sat i gang tirsdag, for at vores detailhandel kan få en digital markedsplads. I takt med at man ikke må mødes mere, skal alt i spil for, at vi kan holde erhvervslivet i gang, siger Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (Soc. dem.) til TV SYD.

Den lokale internetplatform skal være et sted, hvor byens borgere kan handle og få leveret varer fra medlemmer af Fredericia Shopping.  

Støt lokalt er budskabet

Fredericia Byråd har også flere tiltag på tegnebrættet. Blandt andet går de i gang med at fremrykke fremtidige indkøb og anlægsinvesteringer. Samtidigt opfordrer de fredericianerne til at handle lokalt og støtte de lokale butikker.

- Det er mange millioner kroner i investeringer og indkøb, som vi har fremrykket. Vi håber, det kan gøre en forskel for de lokale leverandører, at vi sætter alt det i værk. Og jeg vil ikke afvise, at der kommer flere hjælpepakker senere på ugen, siger Jacob Bjerregaard.

Den nye internetplatform bliver finansieret af de kommende Byforum i Fredericia med en investering på omkring 100.000 kroner. Fredericias borgmester regner med, at platformen vil være oppe at køre engang i næste uge.

Øvrige tiltag i hjælpepakken:

  • Alle fredericianere opfordres til at handle lokalt. Støt op med selv små indkøb og støt de lokale butikker. 
  • Alle fredericianere opfordres til at støtte cafeer og restaurationer ved at købe take away.
  • Hele organisationen beder om at fremrykke fremtidige indkøb og gøre dem lokale i det omfang, det på nogen måde er muligt.
  • Alle kommunalt ejede selskaber bedes om at fremrykke de investeringer, der er mulige.
  • Kommunen går i gang med at fremrykke de kommunale anlægsinvesteringer, der allerede er vedtaget og planlagt i 2020 og 2021.
  • Kommunen har etableret dialog med boligorganisationerne i Fredericia med appel om fremrykning af deres investeringer i nybyggeri og renovering.
  • Kommunen går i dialog med myndighederne om midlertidig mulighed for dispensation for udbudsregler, så de undgår unødig ventetid på anlægsprojekter.
  • Byggesagsbehandlingen i Fredericia Kommune fortsætter uændret. Byggesager prioriteres og vejledning gennemføres fleksibelt på enten telefon eller Skype.
  • Fredericia Kommune tilbyder nødpasning til børn af forældre, der udfører samfundskritiske funktioner som led i håndteringen af Covid-19. Dette gælder ansatte både i offentlige og private funktioner, som er udpeget som samfundskritiske.
  • Der sættes teknisk servicepersonale på vagt til at sikre god tilgængelighed på offentlige institutioner og byggepladser, så levering og renovering kan fortsætte uændret. Der ydes vejledning i forholdsregler for personer, der skal færdes i offentlige bygninger i den kommende tid, så smitterisiko mindskes.
  • Fredericia Kommune har etableret en affaldsordning for private erhvervsdrivende, så produktion kan fortsætte uhindret.

Kilde: https://www.tvsyd.dk/region-syddanmark/ny-digital-markedsplads-skal-hjaelpe-lokalt-erhvervsliv