Hvordan kan vi hjælpe?

4. marts 2020, Fredericiaavisen. Markedsplatform vil samle handelslivet i Fredericia >>

Steen Jensen har i samarbejde med Morten V. Gregersen stiftet Whale24 ApS, som er en ny digital markedsplatform, hvor de vil samle handlen i Fredericia og tilbyde erhvervslivet en ekstra salgskanal

Steen Jensen har i ti år drevet sit eget firma, hvor han rådgiver i EU-udbudsret. I den forbindelse sad han for nogle år siden og talte med samarbejdspartneren Morten V. Gregersen om konsekvenserne for vores by- og erhvervsliv samt i det hele taget for vores velfærdssamfund, når vi danskere e-handler mere og mere på udenlandske markedspladser, med tab af danske jobs og skattekroner som resultat. 

“En ny ide blev skabt. Vi talte om, at udvikle et digitalt lokalt torv eller markedsplads, om man vil, kun for Fredericia, hvor det offentlige, private erhvervsliv, detailhandlen og borgerne kan mødes og handle og dermed i fællesskab, stå sammen om, at bevare og tilmed styrke vores by Fredericia” siger Steen.

Det er desværre en samfundstendens, at flere og flere butikker lukker som følge af nethandel. Den kedelige tendens mener Steen kan reduceres med en lokal digital markedsplads, hvor byens erhvervsliv og kunder er samlet. 

“Ved at vi samler byens virksomheder og handlende i én platform, skal kunderne kun gå et sted hen, for at få adgang til hele byen. I dag, når man sidder i stuen og søger efter par sko via Google, kommer der mange sites frem og det er uoverskueligt. Med Whale24 skal man kun ind på ét site, for at finde de lokale butikker og virksomheder,” siger Steen og fortsætter:

“Kunderne kan være erhverv, men også private. Jeg tror, hvis politikerne i Fredericia, erhvervslivet og borgerne bakker op om Whale24, kan det gøre en forskel i Fredericia. Vi er i dialog med Fredericia Shopping og Business Fredericia, der begge synes det er en god idé,” siger Steen.

Whale24 er køreklar, men der mangler én ting før, at markedspladsen begynder at svømme.

“Vi søger leverandører, og når vi har et tilstrækkelig antal virksomheder, der ønsker at sælge på Whale24, så åbner vi. Det er ligesom en almindelige butik, hvor varen skal være på hylderne før den kan åbne,” siger Steen med et smil og kommer ind på, at Whale24 også er bæredygtig:

“Vi har tænkt bæredygtighed ind med FN’s 17 verdensmål. Vi har designet en særlig kategori, for virksomheder, der tilbyder bæredygtige produkter eller services, hvor kunderne hurtigt og specifikt kan søge efter f.eks. møbler, tøj og andet der bidrager til FN 17.

Vi har også kategorier for byens mange SMV’er og specialforretninger, hvilket gør det hurtigt og nemt for kunderne, at få et samlet overblik over valgmulighederne. Man behøver ikke at have sin egen webshop, da vi håndterer det hele. Man skal bare kontakte os, så hjælper vi med at få produkter og services registreret på Whale24 og så er man med,” siger Steen og fortæller, hvordan forretningsmodellen ser ud:

“Det koster kun leverandørerne et lille fee, når der er et salg. Whale24 er også et ekstra udstillingsvindue, hvor vi hjælper hinanden med at markedsføre byens virksomheder, produkter og services og vi har ikke noget der står med småt siger han og smiler. Whale24 er naturligvis en forretning, men med stort potentiale for at de fredericianske sælgende virksomheder kan øge omsætningen og som ægte fæstningsdreng banker mit hjerte for, at vi alle i byen står sammen og bidrager til, at Fredericia, bliver byen der i Danmark formår at bevare et sundt erhvervs- og handelsliv også til gavn for miljøet. Jeg håber, alle erhvervsdrivende i Fredericia vil være med og drømmer om, at de lidt større virksomheder i byen vil give et kald og sige, at de gerne vil være både kunder og leverandører og på den måde for alvor sætte gang i markedspladsen Whale24 Fredericia” slutter Steen Jensen.

Læs mere om Whale24 på deres hjemmeside.

Kilde: https://fredericiaavisen.dk/markedsplatform-vil-samle-handelslivet-i-fredericia/

17. marts 2020, JydskeVestkysten. Del af hjælpepakke: Lokal markedsplads på nettet gøres klar i corona-krise >>

fredericiadagblad_17032020.jpg

Steen Jensen har udsigt til Fredericia fra Snoghøj. Han er født og opvokset i Fredericia og når han håber at politikere, erhvervsliv og butikker vil bakke op om den lokale markedsplads, så er det udfra et oprigtigt ønske om at få byen godt igennem corona-krisen. Arkivfoto: Benny F. Nielsen
Idemand bag digital markedsplads Steen Jensen har fået politisk opbakning til at sætte gang i internetportalen Whale24, når corona-risiko betyder, at man skal holde sig hjemme. Borgmester har fået de øvrige partier med på ideen, som skal betyde, at der bliver handlet lokalt.

Fredericia: Når man ikke kan gå i lokale butikker af hensyn til corona-risikoen, så kan løsningen være at handle digitalt. Og en digital markedsplads skubber Steen Jensen fra Snoghøj i søen med opbakning fra byrådet. Det er en af de 12 hjælpeaktioner, som byrådet tirsdag har godkendt.

- Jeg og en partner har udviklet markedspladsen Whale24, og den står klar til at blive sat i gang. Vi har forberedt os i over et år, og den aktuelle situation gør at jeg i dag har taget kontakt til politikerne i byrådet, og direktør for Business Fredericia Kristian Bendix Drejer har præsenteret projektet for borgmester Jacob Bjerregaard, siger Steen Jensen.

Han er født og opvokset i Fredericia, men har rejst verden rundt i kraft af sine forskellige job. Han har haft hele verden som sin arbejdsplads og drevet eget firma med rådgivning i EU-udbud til internationale selskaber, men hele tiden med base i Fredericia. Han bor i Snoghøj et stenkast fra Lillebælt, og det er hans håb, at han med initiativet kan være med til at hjælpe lokale butikker godt gennem coronakrisen.

Borgmester Jacob Bjerregaard og resten af byrådet har grebet ideen og garanteret økonomien i, at Steen Jensen og hans folk kan skubbe det i gang.

- Vi skal ikke tjene penge på den situation, vi står i nu. Det er vigtigt for mig at understrege. Det ligger mig på sinde, at vi viser, at vi kan stå sammen i Fredericia, og det kan vi blandt andet gøre ved fortsat at handle lokalt, siger Steen Jensen, som dog har en række driftsomkostninger ved portalen.

Kilde: JydskeVestkysten, 17. marts 2020, https://jv.dk/artikel/lokal-markedsplads-p%C3%A5-nettet-g%C3%B8res-klar-i-corona-krise 

17. marts 2020, Fredericia Dagblad. Enigt byråd går til kamp mod corona: Lang række initiativer søsættes omgående >>

Et enigt byråd har netop udsendt en erklæring om en omfattende hjælpepakke til ikke mindst erhvervsliv og forretninger i kommunen på grund af coronavirus. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Blandt gratis udbringning af varer fra Fredericia Shoppings butikker. Kommunen betaler.

Fredericia: Fredericia Byråd har netop udsendt en erklæring om første ”hjælpepakke i en krisetid”.

Fredericia Byråd ser med stor alvor på den kritiske situation, som dele af Fredericias erhvervsliv er blevet bragt ud i som følge af coronavirus, hedder det i en pressemeddelelse tirsdag aften:

Byrådet sætter derfor en række tiltag i søen, der skal:

- Hjælpe vores lokale erhvervsliv i en hidtil uset svær situation. Over de kommende dage og uger vil der komme yderligere tiltag.

- Byens erhvervsdrivende og borgere opfordres til at kontakte Business Fredericia eller byrådets politikere med forslag og ideer til, hvordan vi i fællesskab kommer igennem den kommende svære tid.

"Byrådet sætter derfor en række tiltag i søen, der skal hjælpe vores lokale erhvervsliv i en hidtil uset svær situation."

Handel og spisesteder

Initiativerne fra den samlede kommunalbestyrelse er:

  • Vi investerer straks i en lokal internetplatform, hvor fredericianere kan handle varer og få leveret fra Fredericia Shoppings medlemmer. Platformen finansieres fra det kommende Byforum.
  • Vi opfordrer alle fredericianere til at handle lokalt. Støt op med selv små indkøb og støt de lokale butikker. Der er brug for hver en krone, der kan støtte vores lokale butikker.
  • Vi opfordrer alle fredericianere til at støtte cafeer og restaurationer ved at købe take away.
  • Vi beder hele vores organisation om at fremrykke fremtidige indkøb og gøre dem lokale i det omfang, det på nogen måde er muligt.
  • Vi beder alle kommunalt ejede selskaber om at fremrykke de investeringer, der er mulige.
  • Vi går i gang med at fremrykke de kommunale anlægsinvesteringer, der allerede er vedtaget og planlagt i 2020 og 2021.
  • Vi har etableret dialog med boligorganisationerne i Fredericia med appel om fremrykning af deres investeringer i nybyggeri og renovering.
  • Vi går i dialog med myndighederne om midlertidig mulighed for dispensation for udbudsregler, så vi undgår unødig ventetid på anlægsprojekter.
  • Byggesagsbehandlingen i Fredericia Kommune fortsætter uændret. Byggesager prioriteres og vejledning gennemføres fleksibelt på enten telefon eller Skype.
  • Fredericia Kommune tilbyder nødpasning til børn af forældre, der udfører samfundskritiske funktioner som led i håndteringen af coronavirus. Dette gælder ansatte både i offentlige og private funktioner, som er udpeget som samfundskritiske.
  • Der sættes teknisk servicepersonale på vagt til at sikre god tilgængelighed på offentlige institutioner og byggepladser, så levering og renovering kan fortsætte uændret. Der ydes vejledning i forholdsregler for personer, der skal færdes i offentlige bygninger i den kommende tid, så smitterisiko mindskes.
  • Fredericia Kommune har etableret en affaldsordning for private erhvervsdrivende, så produktion kan fortsætte uhindret.

Kilde: https://frdb.dk/artikel/enigt-byr%C3%A5d-g%C3%A5r-til-kamp-mod-corona-lang-r%C3%A6kke-initiativer-s%C3%B8s%C3%A6ttes-omg%C3%A5ende

17. marts 2020, Fredericiaavisen. Erklæring fra Byrådet vedr. hjælpepakke >>

Fredericia Byråd ser med stor alvor på den kritiske situation, som dele af Fredericias erhvervsliv er blevet bragt ud i som følge af COVID-19. 

Nedenfor følger den første række af tiltag, der skal hjælpe vores lokale erhvervsliv i en hidtil uset svær situation. Over de kommende dage og uger vil der komme yderligere tiltag. Byens erhvervsdrivende og borgere opfordres til at kontakte Business Fredericia eller Byrådets politikere med forslag og ideer til, hvordan vi i fællesskab kommer igennem den kommende svære tid

.• Vi investerer straks i en lokal internetplatform, hvor fredericianere kan handle varer og få leveret fra Fredericia shoppings medlemmer. Platformen finansieres fra det kommende Byforum.

• Vi opfordrer alle fredericianere til at handle lokalt. Støt op med selv små indkøb og støt de lokale butikker. Der er brug for hver en krone, der kan støtte vores lokale butikker.

 • Vi opfordrer alle fredericianere til at støtte cafeer og restaurationer ved at købe take away. 

• Vi beder hele vores organisation om at fremrykke fremtidige indkøb og gøre dem lokale i det omfang, det på nogen måde er muligt.

  • Vi beder alle kommunalt ejede selskaber om at fremrykke de investeringer, der er mulige.• Vi går i gang med at fremrykke de kommunale anlægsinvesteringer, der allerede er vedtaget og planlagt i 2020 og 2021.
  • Vi har etableret dialog med boligorganisationerne i Fredericia med appel om fremrykning af deres investeringer i nybyggeri og renovering.
  •  Vi går i dialog med myndighederne om midlertidig mulighed for dispensation for udbudsregler, så vi undgår unødig ventetid på anlægsprojekter.
  • Byggesagsbehandlingen i Fredericia Kommune fortsætter uændret. Byggesager prioriteres og vejledning gennemføres fleksibelt på enten telefon eller Skype. 
  •  Fredericia Kommune tilbyder nødpasning til børn af forældre, der udfører samfundskritiske funktioner som led i håndteringen af Covid-19. Dette gælder ansatte både i offentlige og private funktioner, som er udpeget som samfundskritiske.
  • Der sættes teknisk servicepersonale på vagt til at sikre god tilgængelighed på offentlige institutioner og byggepladser, så levering og renovering kan fortsætte uændret. Der ydes vejledning i forholdsregler for personer, der skal færdes i offentlige bygninger i den kommende tid, så smitterisiko mindskes.
  •  Fredericia Kommune har etableret en affaldsordning for private erhvervsdrivende, så produktion kan fortsætte uhindret.

Kilde: https://fredericiaavisen.dk/erklaering-fra-byraadet-vedr-hjaelpepakke/

17. marts 2020, Business Fredericia. Ny online shopping platform for erhvervslivet i Fredericia >>

Den 17.marts 2020 besluttede byrådet i Fredericia Kommune, en række tiltag for at hjælpe det
lokale erhvervsliv i Fredericia. Der er i en hidtil uset og svær situation. I et tværfagligt samarbejde
mellem Business Fredericia, Fredericia Shopping og Fredericia Håndværkerforening åbnes en
fælles digital One stop shopping markedsplads for Fredericia, hvor byens erhvervsliv, offentlige
institutioner og borgere kan mødes og shoppe online hos det lokale erhvervsliv.

Ingen Websalg uden leverandører

Markedspladsen "Fredericia Whale24" er klar til drift. Vi mangler kun dig som leverandør af varer
og produkter du ønsker solgt. Som leverandør på markedspladsen er risikoen nul, og derfor kun en
gevinst. Der er en smule administrativt arbejde i at udfylde et såkaldt e-katalog med varer- og
services, og priser inkl. billeder. Men Whale24 står klar med en hjælpende hånd. Vi er kun en mail
eller et opkald væk.
Den eneste kontante omkostning, der er ved at sælge på Fredericia Whale24, er et fee på 6 % pr.
handel, der afregnes med Whale24. Markedspladsen er en ekstra digital lokal salgskanal med et
stort potentiale for at øge din omsætning.

Hvornår åbnes for Online salg?

Jo hurtigere vi kan få samlet et solidt antal leverandører i forskellige vare- og servicekategorier jo
hurtigere kan vi få åbnet op for markedspladsen og ikke mindst få den markedsført bredt.

Vil du sælge varer og services på Fredericia Whale24?

kontakt vores support på
E-mail: support@whale24.com eller ring til Steen Jensen på mobil nr. 20 51 56 57.
Du vil herefter modtage et skema, hvor produkter og services skal beskrives, og med et link til
vores billedbank. Whale24 er altid klar til at hjælpe med processen, vigtigst lige nu er at vi kommer
i gang med Fredericias nye online markedsplatform.

Kilde: https://businessfredericia.dk/wp-content/uploads/2020/03/Ny-online-shopping-platform-for-erhvervslivet-i-Fredericia.pdf

20. marts 2020, Fredericiaavisen. Markedsplatform fremskyndet: Vi skal have gang i handelslivet >>

Fredericia AVISEN har tidligere omtalt Steen Jensens markedsplatforms projekt, Whale24. Det er nu blevet fremskyndet i samarbejde med kræfter fra Fredericia Kommune, som skal være med til at få gang i handelslivet i Fredericia, der er gået ned siden Covid-19 har ændret situationen i hele Danmark.

På Fredericia AVISEN har vi siden coronakrisens indtog omtalt, hvordan det har påvirket detailhandlen i Fredericia. Fra at have en dynamisk bymidte med masser af liv på caféerne, er der nu meget mennesketomt.

Det har fået detailbranchen til at bløde, og som følge af det har Fredericia Byråd besluttet, at en del af de penge, som skulle gå til Fredericia Byforum, er blevet kastet efter Whale24, og det skal være med til at skabe onlinehandel for byens butikker.

“Nu skal vi bare have butikkerne med på platformen så vi kan få skudt det igang. Jeg har selv gået en tur i byen i dag, og set hvordan situationen er,” siger Steen Jensen til Fredericia AVISEN og fortsætter:

“Det er en rigtig dårlig situation detailbranchen står i, og nu skal vi sørge for at give al den hjælp til dem vi kan. Jeg håber, at Whale24 kan være med til at gøre en forskel.”

Med Covid-19 situationen er det hele gået meget stærkt i den seneste tid for Whale24, men Steen Jensen føler, at Whale24 står godt rustet.

“Vi blev nødt til at agere med den situation vi er kommet i. Vi skal have platformen op at køre hurtigst muligt,” forklarer han.

Vil man som virksomhed være en del af Whale24 kan man kontakte Steen Jensen på 20 51 56 67 eller sj@whale24.com.

Kilde: https://fredericiaavisen.dk/markedsplatform-fremskyndet-vi-skal-have-gang-i-handelslivet/

20. marts 2020, TVS. Ny digital markedsplads skal hjælpe lokalt erhvervsliv >>

18. mar 2020, kl. 06:10

Fredericia Kommune arbejder på at kunne iværksætte endnu flere tiltag, der skal hjælpe Fredericias erhvervsliv under corona-krisen.

mceclip0.png

Inden længe kan fredericianere handle varer fra en lokal internetplatform, som Fredericia Byråd sætter i værk.

Det investerer byrådet i som et af de tiltag, der skal hjælpe Fredericia erhvervsliv gennem de økonomiske udfordringer, som corona-virussen har medført. Derfor er der blevet sat flere ting i værk fra Fredericia Kommune – blandt andet den digitale handelsplatform for lokale borgere.

- Det har vi sat i gang tirsdag, for at vores detailhandel kan få en digital markedsplads. I takt med at man ikke må mødes mere, skal alt i spil for, at vi kan holde erhvervslivet i gang, siger Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard (Soc. dem.) til TV SYD.

Den lokale internetplatform skal være et sted, hvor byens borgere kan handle og få leveret varer fra medlemmer af Fredericia Shopping.  

Støt lokalt er budskabet

Fredericia Byråd har også flere tiltag på tegnebrættet. Blandt andet går de i gang med at fremrykke fremtidige indkøb og anlægsinvesteringer. Samtidigt opfordrer de fredericianerne til at handle lokalt og støtte de lokale butikker.

- Det er mange millioner kroner i investeringer og indkøb, som vi har fremrykket. Vi håber, det kan gøre en forskel for de lokale leverandører, at vi sætter alt det i værk. Og jeg vil ikke afvise, at der kommer flere hjælpepakker senere på ugen, siger Jacob Bjerregaard.

Den nye internetplatform bliver finansieret af de kommende Byforum i Fredericia med en investering på omkring 100.000 kroner. Fredericias borgmester regner med, at platformen vil være oppe at køre engang i næste uge.

Øvrige tiltag i hjælpepakken:

  • Alle fredericianere opfordres til at handle lokalt. Støt op med selv små indkøb og støt de lokale butikker. 
  • Alle fredericianere opfordres til at støtte cafeer og restaurationer ved at købe take away.
  • Hele organisationen beder om at fremrykke fremtidige indkøb og gøre dem lokale i det omfang, det på nogen måde er muligt.
  • Alle kommunalt ejede selskaber bedes om at fremrykke de investeringer, der er mulige.
  • Kommunen går i gang med at fremrykke de kommunale anlægsinvesteringer, der allerede er vedtaget og planlagt i 2020 og 2021.
  • Kommunen har etableret dialog med boligorganisationerne i Fredericia med appel om fremrykning af deres investeringer i nybyggeri og renovering.
  • Kommunen går i dialog med myndighederne om midlertidig mulighed for dispensation for udbudsregler, så de undgår unødig ventetid på anlægsprojekter.
  • Byggesagsbehandlingen i Fredericia Kommune fortsætter uændret. Byggesager prioriteres og vejledning gennemføres fleksibelt på enten telefon eller Skype.
  • Fredericia Kommune tilbyder nødpasning til børn af forældre, der udfører samfundskritiske funktioner som led i håndteringen af Covid-19. Dette gælder ansatte både i offentlige og private funktioner, som er udpeget som samfundskritiske.
  • Der sættes teknisk servicepersonale på vagt til at sikre god tilgængelighed på offentlige institutioner og byggepladser, så levering og renovering kan fortsætte uændret. Der ydes vejledning i forholdsregler for personer, der skal færdes i offentlige bygninger i den kommende tid, så smitterisiko mindskes.
  • Fredericia Kommune har etableret en affaldsordning for private erhvervsdrivende, så produktion kan fortsætte uhindret.

Kilde: https://www.tvsyd.dk/region-syddanmark/ny-digital-markedsplads-skal-hjaelpe-lokalt-erhvervsliv

20. marts 2020, Fredericia Dagblad. Platform er klar - nu skal der varer på hylderne >>

Platformen er teknisk set oppe at stå til at lukke forretninger og virksomheder og kunder ind til et digitalt torv. Der skal bare puttes varer på hylderne, konstaterer Steen Jensen, som har både Business Fredericia, Fredericia Shopping og Fredericia Kommune med til at skubbe projektet i gang. Foto: Peter Leth-Larsen
 
Det digitale koncept er på plads, så butikker og virksomheder kan melde ind til den lokale markedsplads Whale24, hvad de kunne have lyst til at udbyde til salg af varer og ydelser.

Fredericia: Idemand bag internetportalen Fredericia Whale24 Steen Jensen er klar til at sætte liv i den digitale markedsplads. Målet er, at den kan åbne sidst i næste uge.

- Vi er klar til drift. Teknikken er parat, så nu skal vi bare have varer fyldt ind på hylderne, siger Steen Jensen, som tirsdag fik byrådets opbakning til at sætte portalen i værk.

Portalen skal være med til sikre, at fredericianerne kan handle lokalt på nettet.

- Vi får i samarbejde med Business Fredericia, Shopping og Håndværkerforeningen gang i en hvervekampagne, hvor vi vil gøre Fredercias erhvervsliv opmærksom på markedspladsen. Formålet er at hjælpe med at fastholde vores lokale erhvervs - og byliv, siger Steen Jensen.

Portal gøres klar

Platformen Whale24 er ikke aktiv endnu.

Hvis man vil sælge varer eller ydelser, henvender man sig til Whale24, Steen Jensen.

Det sker via support@whale24.com.

Derefter modtager man et skema, hvor produkter og services skal beskrives og med link til vores billedbank.

Whale24 er klar til, at hjælpe med processen.

Attraktiv portal

I de kommende dage og uger håber Steen Jensen, at interesserede virksomheder vil kontakte ham og hans folk for at blive registreret som leverandør på markedspladsen. Markedspladsen er rettet mod både borgere, erhvervsliv og kommunen.

- Vi i Whale24 vil også være aktive i bestræbelserne på, at opbygge en solid platform med mange leverandører fra forskellige brancher, så kunderne, herunder finder markedspladsen attraktiv. Jo hurtigere virksomhederne reagerer, jo hurtigere kan vi få åbnet markedspladsen for handel, siger Steen Jensen.

- Hvad skal butikker og erhvervsliv gøre?

- De skal kontakte os, og så melde ind, hvilke varer og ydelser de gerne vil have, at vi putter på hylderne for dem, siger Steen Jensen.

- Hvad med borgerne?

- I første omgang skal kunderne, herunder bl.a. borgerne i Fredericia, ikke foretage sig noget. Når der er kommet vare - og services på hylderne, giver vi lyd fra os igen, siger Steen Jensen.

Når portalen er i gang kan man digitalt gå på indkøb, fylde sin indkøbskurv og enten afhente eller få sine varer eller ydelser leveret.

Kilde: https://frdb.dk/artikel/platform-er-klar-nu-skal-der-varer-p%C3%A5-hylderne

23. marts 2020, Fredericia Dagblad. Ja, siger borgmester Vi kan - og skal - klare tre uger mere >>

- Vi står sammen ved at holde afstand, lyder opfordringen - som borgmester Jacob Bjerregaard her gør det i et møde med krisestaben under den første uge med corona-krise. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
 
Danmark lukker ned i tre uger mere, lød meldingen mandag fra regeringen. - Det klarer vi, siger Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard, som roser borgerne for "eksemplarisk opførsel".

Fredericia: Danmarks nedlukning fortsætter i tre uger mere. Kan vi kapere det i Fredericia, lød Fredericia Dagblads spørgsmål til borgmester Jacob Bjerregaard (S).

- Ja, det kan vi godt, og det skal vi, svarer Jacob Bjerregaard.

Det sker efter mandagens pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) forlængede corona-restriktionerne frem til 13. april.

- Jeg tænker, at det var ventet for mange, at det kunne blive nødvendigt at forlænge perioden. Det kræver selvfølgelig en masse af os allesammen. Først var det en ny situation, som mange skulle vænne sig til. Nu bliver det nogle lange uger for nogle. Men hvis vi skal forhindre smitten i at brede sig mere end højst nødvendigt, er det den vej, vi skal gå, siger borgmesteren.

Roser borgerne: Opfører sig eksemplarisk

Onsdag 11. marts var dagen, hvor Mette Frederiksen kom med første meddelelse om nedlukning. Først med daginstitutioner og skolers nedlukning, siden med krav om lukning af restauranter, barer samt for eksempel frisører, tatovører, tandlæger og andre erhverv med tæt fysisk kontakt til kunderne.

Mens der andre steder i landet har været rapporteret om borgere, der trodser forbud - og eksempelvis samles mere end ti personer - har Fredericia-borgerne lyttet til myndighederne.

- Jeg har stor ros til borgerne i Fredericia Kommune. De opfører sig eksemplarisk, tager hensyn til hinanden og får det til at fungere. Jeg har også stor ros til Fredericia Kommunes medarbejdere, som får tingene til at hænge sammen i andre rammer, end de er vant til, siger han.

De sidste par uger er brugt på at omstille Fredericia til den nødsituation, som coronasmitten har bragt landet i. Nu skal der arbejdes videre under samme forhold, og nye løsninger skal optimeres, fortæller borgmesteren. Det gælder for eksempel med undervisning af skoleelever, som er helt anderledes, når man ikke kan samles.

- Nu ser vi ind i en ny fase. Vi har brugt tid på at få et nødberedskab til at fungere. Nu går der længere tid, end vi vi havde regnet med. Nu skal vi optimere tingene og være kreative, siger Jacob Bjerregaard.

Er der konkrete tiltag på vej?

- Det kommer der i de kommende dage. Det er en ny information for os, at perioden er forlænget. Nu samler vi op på det og arbejder videre med det, siger Jacob Bjerregaard.

Orientering om ny platform

På mandagens pressemøde nævnte Mette Frederiksen muligheden for at kommunalt ansatte, der for tiden ikke udfører deres normale job, kan omskoles til andre opgaver.

Det kan også blive tilfældet i Fredericia, hvor borgmester Jacob Bjerregaard blandt andet forventer øget behov for medarbejdere inden for sundhed, ældre og plejesektoren.

Byrådet mødtes også mandag eftermiddag på Skype til en virtuel drøftelse af situationen. Blandt andet tiltaget om den lokale, digitale markedsplatform Whale24, hvor man kan købe varer fra forskellige lokale handlende. Idéen er sat i gang i forbindelse med corona-krisen, og initiativet støttes af byrådet.

Kilde: https://frdb.dk/artikel/ja-siger-borgmester-vi-kan-og-skal-klare-tre-uger-mere

23. marts 2020, Elbobladet. Chefredaktør: Handl lokalt i dag - så er du med til at sikre liv i byen efter corona >>

Af Mette Salling Eriksen , meer@jfmedier.dk 23. marts 2020 kl. 18:23

Chefredaktør Mette Salling Eriksen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Chefredaktør: Handl lokalt i dag - så er du med til at sikre liv i byen efter corona

Går man i disse dage en tur gennem Fredericia Midtby, er man, om ikke alene, så en af de få. Og godt for det i forhold til sundheden og minimering af corona-smitte. Men inde bag glasruderne er langt de fleste butikker åbne. Restauranter har lukket for gæster, men mange af dem tilbyder takeaway.

Få eller ingen kunder i løbet af en dag kan ingen leve af. Hvis ikke vi står sammen om at støtte op om det lokale handelsliv, risikerer vi, at nogle af de butikker, restauranter, frisører og andre små selvstændige erhvervsdrivende ikke er her mere på den anden side af denne corona-tid.

Vi ved alle, hvilken værdi et varieret handelsliv har for en by og en kommune, hvordan det skaber puls og fælles oplevelser. Derfor vil jeg gerne opfordre dig til at handle lokalt - og gøre det nu.

Sådan deltager du
  • Skriv i en email til fd@frdb.dk, hvad og hvor du har handlet i dag - vi har brug for butiksnavn og beløb.Handl lokalt og overhold sundhedsmyndighedernes anvisninger.

    Vi skal have dit bidrag inden midnat for at deltage i lodtrækningen.

    Du kan deltage med flere køb, blot de er foretaget i dag.

    Vi trækker lod om præmier på hverdage frem til og med fredag den 27. marts.

    Vi trækker lod blandt alle bidrag - vinderen får direkte besked.

    Bliver dit køb udtrukket, beder vi dig dokumentere dit køb i form af en bon eller overførsel, senest fem dage efter, at du har fået besked.
 Min opfordring er ikke at gå shop-a-amok eller at tilsidesætte de sundhedsmæssige anbefalinger i forhold til at gå ud. Men køb fødselsdagsgaven til din mor nu, selvom hun måske først fylder år - som min - i slutningen af april eller senere på året. Det gjorde jeg selv torsdag i en lokal butik.

Hvis du er på arbejde i disse tider, er der måske plads til at købe takeaway til frokost - det har vi i huset gjort nogle gange den seneste uge, de få af os, der ikke sidder på hjemmekontor. Og selvom en konfirmation er udskudt, kan man godt købe gaven nu.

Tænk kreativt - hvordan kan du ved at handle nu være med til at sikre handels- og restaurationslivet i en svær tid og hjælpe dem godt videre?

Overrask din kone/mand/kæreste med et gavekort til yndlingsbutikken, biografen, en koncert, eller en restaurant.

Men hov, hvad nu hvis butikken/restauranten går konkurs, så er det jo tabt, kan du med rette indvende. Ja, men vi er i en tid, hvor der både sundhedsmæssigt og i erhvervs- og handelslivet på grund af denne ekstraordinære situation kæmpes for livet bogstaveligt talt.

Hvis vi kollektivt mister troen på fremtiden og holder igen af frygt for at tabe penge, så forværrer vi en situation, der er slem nok i forvejen.

Derfor denne appel til, at vi alle aktivt sætter pris på vores handelsliv i midtbyen og i oplandet, og at vi sammen tror så meget på fremtiden, at vi investerer i den. Størrelsen på det enkelte køb er ikke det vigtigste. Vigtigst er opbakningen - og at den er der nu og igennem tiden med corona.

Der er flere måder at handle i de lokale butikker fortsat. De, der har åbent, har taget alle foranstaltninger med skilte om afstand, løbende afspritning mm. til sig, så kig gerne ind. Er du i tvivl, så giv dem et ring inden.

Du kan også se, hvilke af butikkerne har en webshop, så du kan støtte dem hjemme fra sofaen - måske ved at købe noget af forårsgarderoben, køkkengrej eller hvad du har brug for. Flere af dem bringer i disse tider også ud. Og inden længe går en fælles online markedsplads i luften.

Vi vil gerne høre om dine lokale køb - så send en email til fd@frdb.dk og fortæl, hvad du har købt lokalt i dag. Derved deltager du automatisk i lodtrækningen om præmier. Takket være gode samarbejdspartnere er vi i stand til at belønne din indsats. Lige nu er det et gavekort på 200 kroner, der er på højkant.

Vi trækker på hverdage lod blandt alle indsendte dagligt, og bliver det dit bidrag, der trækkes ud som vinder, skal du naturligvis dokumentere dit køb ved at fremvise en bon.

Der kommer en tid på den anden side af denne corona-nedlukning, hvor vi kan gå ud og leve livet i en by, der summer af liv. Men det kræver, at vi handler i dag.

Kilde: https://www.elbobladet.dk/elbobladet/Chefredaktoer-Handl-lokalt-i-dag-saa-er-du-med-til-at-sikre-liv-i-byen-efter-corona/artikel/443492

24. marts 2020, Elbobladet. Platform er klar - nu skal der varer på hylderne >>

Af Nana Hanghøj , naha@jfmedier.dk 24. marts 2020 kl. 11:52

Platformen er teknisk set oppe at stå til at lukke forretninger og virksomheder og kunder ind til et digitalt torv. Der skal bare puttes varer på hylderne, konstaterer Steen Jensen, som har både Business Fredericia, Fredericia Shopping og Fredericia Kommune med til at skubbe projektet i gang. Foto: Peter Leth-Larsen

Platform er klar - nu skal der varer på hylderne

Det digitale koncept er på plads, så butikker og virksomheder kan melde ind til den lokale markedsplads Whale24, hvad de kunne have lyst til at udbyde til salg af varer og ydelser.

Fredericia: Idemand bag internetportalen Fredericia Whale24 Steen Jensen er klar til at sætte liv i den digitale markedsplads. Målet er, at den kan åbne sidst i næste uge.

- Vi er klar til drift. Teknikken er parat, så nu skal vi bare have varer fyldt ind på hylderne, siger Steen Jensen, som tirsdag fik byrådets opbakning til at sætte portalen i værk.

Portalen skal være med til sikre, at fredericianerne kan handle lokalt på nettet.

- Vi får i samarbejde med Business Fredericia, Shopping og Håndværkerforeningen gang i en hvervekampagne, hvor vi vil gøre Fredercias erhvervsliv opmærksom på markedspladsen. Formålet er at hjælpe med at fastholde vores lokale erhvervs - og byliv, siger Steen Jensen. 

Portal gøres klar
  • Platformen Whale24 er ikke aktiv endnu.Hvis man vil sælge varer eller ydelser, henvender man sig til Whale24, Steen Jensen.

    Det sker via support@whale24.com.

    Derefter modtager man et skema, hvor produkter og services skal beskrives og med link til vores billedbank.

    Whale24 er klar til, at hjælpe med processen.

Attraktiv portal

I de kommende dage og uger håber Steen Jensen, at interesserede virksomheder vil kontakte ham og hans folk for at blive registreret som leverandør på markedspladsen. Markedspladsen er rettet mod både borgere, erhvervsliv og kommunen.

- Vi i Whale24 vil også være aktive i bestræbelserne på, at opbygge en solid platform med mange leverandører fra forskellige brancher, så kunderne, herunder finder markedspladsen attraktiv. Jo hurtigere virksomhederne reagerer, jo hurtigere kan vi få åbnet markedspladsen for handel, siger Steen Jensen.

- Hvad skal butikker og erhvervsliv gøre?

- De skal kontakte os, og så melde ind, hvilke varer og ydelser de gerne vil have, at vi putter på hylderne for dem, siger Steen Jensen.

- Hvad med borgerne?

- I første omgang skal kunderne, herunder bl.a. borgerne i Fredericia, ikke foretage sig noget. Når der er kommet vare - og services på hylderne, giver vi lyd fra os igen, siger Steen Jensen.

Når portalen er i gang kan man digitalt gå på indkøb, fylde sin indkøbskurv og enten afhente eller få sine varer eller ydelser leveret.

Kilde: https://www.elbobladet.dk/elbobladet/Platform-er-klar-nu-skal-der-varer-paa-hylderne/artikel/443599

27. marts 2020, Fredericia Dagblad. Digital markedsplads går snart i luften: Over 50 erhvervsdrivende vil med på hylderne >>

Steen Jensen, der er idémand til den digitale markedsplads, Whale24, forventer snart at kunne slå "dørene" op til platformen. Det er dog vigtigt for ham, at kunderne ikke bliver mødt af halvtomme "hylder". Derfor arbejdes der også ihærdigt på at få de sidste detaljer på plads. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
 
Whale24 går i luften inden længe. Her er det muligt - digitalt- at handle ind og købe tjenesteydelser. Udvalget består forud for åbningen både af takeaway, tøj, vin og juridisk rådgivning.

Fredericia: En platform, hvor du kan købe varer fra lokale butikker og virksomheder er snart klar til at åbne ”dørene” for første gang.

Whale24 er navnet, og allerede nu melder indehaver om, at målet om, at 50 virksomheder og butikker skal være repræsenteret på hylderne, er nået.

Platformen Whale24

Platformen Whale24 er ikke aktiv endnu.

Hvis man vil sælge varer eller ydelser, henvender man sig til Whale24, Steen Jensen.

Det sker via support@whale24.com.

Derefter modtager man et skema, hvor produkter og services skal beskrives og med link til vores billedbank.

Whale24 er klar til at hjælpe med processen.

Whale24 får "til huse" på

www.fredericia.whale24.dk

Bredt varelager

Der arbejdes flittigt på at komme i mål med de sidste justeringer. Selv beskriver indehaver Steen Jensen det som at være til en fodboldkamp, hvor alt er klart, men hvor dommeren mangler.

- Det er butikslokalet, hvor der er sat brunt papir foran glasset. Og når vi har alle varer på hylderne, som skinner flot, så lukker vi op, fortæller Steen Jensen.

Hvornår der præcis bliver lukket op for ”dørene” til markedspladsen, vides ikke på nuværende tidspunkt. Men indehaveren beskriver det som værende ”meget tæt på”.

- Lige nu mangler vi at få de sidste ark udfyldt. Det er det katalog med varer og tjenesteydelser, der skal være helt på plads. Vi sidder lige nu og vejleder og hjælper med at få kataloget udfyldt, siger Steen Jensen.

Når den digitale platform åbner, vil fredericianerne blive mødt af et bredt varelager. På hylderne findes blandt andet juridisk rådgivning, takeaway, herre- og dametøj samt vin.

Flere ombord

Løbende bliver udvalget udvidet, og på sigt er planen, at også stop madspild skal være en kategori på markedspladsen. Allerede nu er folkene bag Whale24 i dialog med dagligvareforretninger, og planen er, at varer med kort holdbarhed eller tæt på udløbsdato kan udbydes på markedspladsen.

Selvom målsætningen om, at 50 butikker og virksomheder skulle sige ja tak til at blive repræsenteret på Whale24, vil Steen Jensen gerne have endnu flere ombord.

- Whale24 ikke kun en markedsplads, der er skabt her og nu. Den er kommet i spil tidligere end planlagt på grund af coronakrisen, men det har hele tiden været meningen, at vi fra Whale24 ville introducere en lokal markedsplads. Opbakning fra det lokale erhvervsliv har været overvældende flot, lyder det fra Steen Jensen, der samtidig slår fast, at Whale24 er kommet for at blive – også på den anden side af krisen.

Som privatkunde kan du vælge enten af afhente dine varer i butikken eller benytte dig af de leveringsmuligheder, forretningerne tilbyder.

Kilde: https://frdb.dk/artikel/digital-markedsplads-g%C3%A5r-snart-i-luften-over-50-erhvervsdrivende-vil-med-p%C3%A5-hylderne

28. marts 2020, JydskeVestkysten. Ny handelsplads på nettet i Fredericia åbnet: Fra sko til takeaway >>

Steen Jensen er en af idémændene bag den digitale markedsplads Fredericia.whale24, som nu er i luften med varer og tjenesteydelser til salg i Fredericia. Foto: Peter Leth-Larsen
Fredericia.whale24.dk's lancering fremskyndet af corona, men planen om én indgang for salg af butikker og firmaers varer og ydelser har været længere tid undervejs. Lokal og udenbys kompagnoner står bag.

Fredericia: Den nye markedsplads på internettet i Fredericia.whale24.dk er åbnet lørdag aften.

Det er en lokalt udviklet platform for salg af varer og tjenesteydelser, som er blevet endnu mere aktuel i coronakrisen, men været undervejs længe.

- Målet er i løbet af få dage, at 50 butikker og firmaer kommer på, og det når vi også, siger Steen Jensen, der står bag Fredericia.whale24.dk sammen med en partner.

Sådan leveres der:

En handel på Fredericia.whale24.dk afsluttes med, at man enten selv henter varerne, vælger en leveringsmulighed, Fredericia.whale24.dk har aftalt med et firma - eller benytter sig af sælgerens egen fragt- eller leveringsordning.

Hvad er på hylderne?

Lige nu kan man købe blandt andet events og firmaarrangementer, gavekort, fragtservice, juridisk assistance, vinhandel, herretøj, dametøj, sko, hårde hvidevarer, isenkram, alarmer og sikringsudstyr samt takeaway-mad.

Der klikkes rundt og betales også elektronisk.

- Og så er vi i dialog om dagligvarer med en større, landsdækkende kæde, der også har butikker i Fredericia.

Fordyres det?

På sigt er planen desuden at åbne for handlendes restpartier og andensortering, men udgangspunktet er helt klart: Der er tale om gængse varer i gængse kategorier, understreger Steen Jensen over for Fredericia Dagblad.

Hvorfor går jeg så ikke bare ind på butikkernes egne webshopper og handler der?

- Fordi markedspladsen her en én indgang. Du kan købe for eksempel både sko og hårde hvidevarer i én ordre.

Fordyres varerne så, fordi I som firma også skal tjene på salget?

- Ikke nødvendigvis. De, der sætter varer til salg, betaler et fee (provision, gebyr red.) per salg til Fredericia.whale24.dk.

Den merudgift bærer sælgerne som udgangspunkt selv. Rationalet er, at det ikke gør så meget, hvis den nye platform skaffer endnu mere salg som supplement til sælgernes egen butikker og eventuelle egne webshopper.

Shop for alle

Steen Jensen tilføjer, at man som sælger også kan skabe en markedsplads i markedspladsen. For eksempel lade Fredericia.whale24.dk drive en klub eller forenings egen webshop til sponsorer.

Fredericia.whale24.dk er for alle. Ikke kun butikker og firmaer, der er med i Fredericia Shopping.

De står bag:

Coronakrisen og kravene om at holde afstand og holde sin færden i det offentlige rum tilbage - om end man gerne må gå ud og shoppe og købe ind - har fremskyndet premieren.

Men Fredericia.whale24.dk har som sagt været planlagt i et stykke tid, fortæller Steen Jensen.

Han har skabt det nye indkøbssted sammen med kompagnonen, Morten Gregersen, Brøndby.

Steen Jensen er til daglig rådgiver i EU-ret og -udbud. Morten Gregersen udvikler software.

Fremskyndet af corona

I halvandet år har de arbejdet med Fredericia.whale24.dk og selv finansieret platformen for nethandel uden låntagning, oplyser Steen Jensen til Fredericia Dagblad:

- Med corona blev vi kontaktet af Business Fredericia og Fredericia Shopping, som vi løbende har sparret med. De ville høre, hvor hurtigt vi nu kunne gå i luften.

Derfor navnet

Navnet kommer af hvalen som symbol på klodens sårbarhed og kampen for et bedre klima - forstået på den måde, at nethandel i de to iværksætteres øjne medfører mindre (transport)belastning.

24 er valgt, da platformen i lighed med andre handelspladser på internettet er døgnåbent.

mceclip0.png

Kilde: https://jv.dk/artikel/ny-handelsplads-p%C3%A5-nettet-i-fredericia-%C3%A5bnet-fra-sko-til-takeaway

28. marts 2020, Business Fredericia. Ny online markedsplads med fokus på lokal handel >>

Lancering af Fredericias egen online markedsplatform

Fredericia Kommune og Business Fredericia er gået sammen med lokale butikker og virksomheder for i fællesskab at give den en skalle for byens samlede ve og vel.

På denne online markedsplatform kan du som lokal leverandør gøre dine produkter og services tilgængelige for handlende. Samtidig kan både virksomheder og private forbrugere gå på indkøb 24/7 og har nem adgang til at handle og støtte det lokale erhvervsliv. Besøg markedsplatformen Fredericia.whale24.dk

mceclip0.png

Kilde: https://businessfredericia.dk/ny-online-markedsplads-med-fokus-paa-lokal-handel/

28. marts 2020, DanmarkCTV. Køb online i fredericias butikker under Covid-19 krisen >>

 

Køb online i fredericias butikker under Covid-19 krisen

Det lokale online-indkøbscenter WHALE24 er på vej til at åbne virtuelt i Fredericia.

28. marts 2020, Fredericia Dagblad. Ny handelsplads på nettet i Fredericia åbnet: Fra sko til takeaway >>

Steen Jensen er en af idémændene bag den digitale markedsplads Fredericia.whale24, som nu er i luften med varer og tjenesteydelser til salg i Fredericia. Foto: Peter Leth-Larsen
 
Fredericia.whale24.dk's lancering fremskyndet af corona, men planen om én indgang for salg af butikker og firmaers varer og ydelser har været længere tid undervejs. Lokal og udenbys kompagnoner står bag.

Fredericia: Den nye markedsplads på internettet i Fredericia.whale24.dk er åbnet lørdag aften.

Det er en lokalt udviklet platform for salg af varer og tjenesteydelser, som er blevet endnu mere aktuel i coronakrisen, men været undervejs længe.

- Målet er i løbet af få dage, at 50 butikker og firmaer kommer på, og det når vi også, siger Steen Jensen, der står bag Fredericia.whale24.dk sammen med en partner.

Sådan leveres der:

En handel på Fredericia.whale24.dk afsluttes med, at man enten selv henter varerne, vælger en leveringsmulighed, Fredericia.whale24.dk har aftalt med et firma - eller benytter sig af sælgerens egen fragt- eller leveringsordning.

Hvad er på hylderne?

Lige nu kan man købe blandt andet events og firmaarrangementer, gavekort, fragtservice, juridisk assistance, vinhandel, herretøj, dametøj, sko, hårde hvidevarer, isenkram, alarmer og sikringsudstyr samt takeaway-mad.

Der klikkes rundt og betales også elektronisk.

- Og så er vi i dialog om dagligvarer med en større, landsdækkende kæde, der også har butikker i Fredericia.

Fordyres det?

På sigt er planen desuden at åbne for handlendes restpartier og andensortering, men udgangspunktet er helt klart: Der er tale om gængse varer i gængse kategorier, understreger Steen Jensen over for Fredericia Dagblad.

Hvorfor går jeg så ikke bare ind på butikkernes egne webshopper og handler der?

- Fordi markedspladsen her en én indgang. Du kan købe for eksempel både sko og hårde hvidevarer i én ordre.

Fordyres varerne så, fordi I som firma også skal tjene på salget?

- Ikke nødvendigvis. De, der sætter varer til salg, betaler et fee (provision, gebyr red.) per salg til Fredericia.whale24.dk.

Den merudgift bærer sælgerne som udgangspunkt selv. Rationalet er, at det ikke gør så meget, hvis den nye platform skaffer endnu mere salg som supplement til sælgernes egen butikker og eventuelle egne webshopper.

Shop for alle

Steen Jensen tilføjer, at man som sælger også kan skabe en markedsplads i markedspladsen. For eksempel lade Fredericia.whale24.dk drive en klub eller forenings egen webshop til sponsorer.

Fredericia.whale24.dk er for alle. Ikke kun butikker og firmaer, der er med i Fredericia Shopping.

De står bag:

Coronakrisen og kravene om at holde afstand og holde sin færden i det offentlige rum tilbage - om end man gerne må gå ud og shoppe og købe ind - har fremskyndet premieren.

Men Fredericia.whale24.dk har som sagt været planlagt i et stykke tid, fortæller Steen Jensen.

Han har skabt det nye indkøbssted sammen med kompagnonen, Morten Gregersen, Brøndby.

Steen Jensen er til daglig rådgiver i EU-ret og -udbud. Morten Gregersen udvikler software.

Fremskyndet af corona

I halvandet år har de arbejdet med Fredericia.whale24.dk og selv finansieret platformen for nethandel uden låntagning, oplyser Steen Jensen til Fredericia Dagblad:

- Med corona blev vi kontaktet af Business Fredericia og Fredericia Shopping, som vi løbende har sparret med. De ville høre, hvor hurtigt vi nu kunne gå i luften.

Derfor navnet

Navnet kommer af hvalen som symbol på klodens sårbarhed og kampen for et bedre klima - forstået på den måde, at nethandel i de to iværksætteres øjne medfører mindre (transport)belastning.

24 er valgt, da platformen i lighed med andre handelspladser på internettet er døgnåbent.

30. marts 2020. Business Fredericia Nyt nr. 6, marts 2020 - Corona update >>

Ny online markedsplads med fokus på lokal handel

Velkommen til Fredericias egen online markedsplatform! Fredericia Kommune og Business Fredericia er gået sammen med lokale butikker og virksomheder for i fællesskab at give den en skalle for byens samlede ve og vel. På denne online markedsplatform kan du som lokal leverandør gøre dine produkter og services tilgængelige for handlende. Samtidig kan både virksomheder og private forbrugere gå på indkøb 24/7. Se mere på Fredericia.whale24.

 mceclip2.png

31. marts 2020, FDIH (Foreningen af Dansk Internet Handel. E-HANDLEN KAN BLIVE DE FYSISKE BUTIKKERS REDNINGSKRANS I CORONAKRISEN >>

31. mar 2020
Søren Willemoes

Mange mindre, lokale butikker i Danmark har travlt med at komme på nettet for at holde liv i salget, mens coronastormen raser over Danmark. FDIH roser initiativerne og hjælper gerne flere i gang.

Da statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde d. 17. marts midlertidigt lukkede flere fysiske butikker, var det ikke kun forbrugerne, der kiggede mod nettet.   

Flere fysiske butikker og handelsstandsforeninger rakte ud efter e-handlen som en mulig redningskrans i den nuværende svære situation. Resultater er, at flere digitale platforme for lokale butikker skyder op rundt om i Danmark.  Platformene gør gågaden digital og giver forbrugerne mulighed for at handle hos de lokale butikker, som ellers ville være lukkede og i mange tilfældes konkurstruede.  

"Vi har gjort det nemt for dem at få en online tilstedeværelse – de skal ikke bekymre sig om teknik, kataloger, hosting etc – vi varetager det for dem"

- Steen Jensen, Whale24

En af de nyfødte online markedspladser er kommet til verden i Fredericia, hvor FDIH-medlemmet Whale24 har været fødselshjælper. Platformen Fredericia.whale24.dk har været længe undervejs, men processen blev fremskyndet af coronakrisen. 

Platformen virker ved, at butikkerne og øvrige erhverv udfylder et vare – og/eller et servicekatalog, der bliver gjort tilgængelig på markedspladsen, hvor kunderne så kan støtte det lokale by - og handelsliv ved at handle på den. 

Tanken er, at en fælles platform med mange butikker og øvrige erhverv fylder mere på nettet end de enkelte butikkers og øvrige erhvervs egne webshops gør. Den enkelte butiks ’reach’ på nettet bliver den samlede platforms reach – udover at butikkerne samles på ét site, så tilbydes de også deres egen shopinshop – dermed kan de på egen hånd markedsføre deres ’egen’ butik.  

Vi har gjort det nemt for dem at få en online tilstedeværelse – de skal ikke bekymre sig om teknik, kataloger, hosting etc – vi varetager det for dem – de skal blot kunne modtage en ordre og butikkerne får dermed en synlighed igennem fællesskabet, som de aldrig ville kunne opnå på egen hånd," siger Steen Jensen, CEO i Whale24.  

Han har sammen med resten af Whale24-holdet travlt med at få butikkerne online.  

Vi får allerede nu flere og flere henvendelser fra butikker og andre erhverv der gerne vil være med og vi har plads til alle. Forbrugermarkedsføring er først lige begyndt, og vi ved, at den slags kan tage tid, før det slår helt igennem, men bl.a. på Facebook og Instagram oplever vi en meget stor interesse fra forbrugerne.”   

Han tilføjer, at der allerede er dialog med andre byer om at lave flere platforme.  

“Konceptet og teknikken er på plads, så vi kan lynhurtigt lancere det flere steder.”  

Vindmøller eller læhegn

I FDIH har Niels Ralund været i dialog med Whale24 og andre virksomheder og handelsstandsforeninger, der vil bruge nettet aktivt. Han mener, at initiativerne er den rigtige og nødvendige vej at gå.   

”Når det stormer, så kan man gøre to ting: bygge læhegn og håbe det går over eller bygge vindmøller. Og det her ligner en vindmølle. Det er den eneste rigtige løsning i mine øjne.”  

"Når det stormer, så kan man gøre to ting: bygge læhegn og håbe det går over eller bygge vindmøller. Og det her ligner en vindmølle."

- Niels Ralund

Han forklarer videre, at FDIH længe har opfordret fysiske butikker og handelsstandsforeningetil at se nettet som en medspiller fremfor en ”butiksdræber”, som e-handlen desværre ofte er blevet beskrevet. 

”Det bedste ville være, hvis man var kommet i gang med arbejdet tidligere, for jeg tror faktisk, at forbrugerne længe har været klar til at handle lokalt digitalt, men bedre sent end aldrig. Nu håber jeg bare, at man vil holde fast i vindmølle-tankegangen, når coronastormen er løjet af.”  

Flere af byerne, handelsstandsforeningerne og virksomhederne bag de nye platforme er allerede medlemmer af FDIH, og Niels Ralund håber, at flere vil melde sig under fanerne.  

”Vi står i hvert fald klar til at hjælpe med at få så mange som muligt på nettet, og vi vil meget gerne hjælpe med at skabe netværk og videndeling hos alle aktørerne.” 

mceclip0.png

Kilde: https://www.fdih.dk/nyheder/2020/marts/e-handlen-kan-blive-de-fysiske-butikkers-redningskrans-i-coronakrisen

12. april 2020, Dagbladet Holstebro Struer: Skal vi bygge vindmøller eller læhegn, når coronastormen raser? >>

Skal vi bygge vindmøller eller læhegn, når coronastormen raser?

dagbladet_holstebro_struer.jpeg

Niels Ralund, direktør, FDIH. Pr-foto
12 apr. 2020 kl. 14:52
Niels Ralund, direktør, Foreningen for Dansk Internethandel FDIH

Corona-virussen og restriktionerne mod den har været og er hård kost for Danmark. Hjemsendte danskere, fyringer, lukkede skoler, tvangslukkede butikker og centre bidrager alt sammen til en krisestemning, så vi holder på pengene, bortset fra de få, der i begyndelsen hamstrede lidt dåsemad og gær. Det har ramt detailhandlen hårdt. Det gælder også netbutikkerne, som i høj grad er en del af dansk detailhandel. Netbutikkerne fik dog en hjælpende hånd, da Mette Frederiksen opfordrede os danskere til at blive hjemme og bruge netbutikkerne, når vi skal handle. Danskerne lyttede nemlig også her til statsministeren, og flere netbutikker har siden oplevet et stigende salg. Især virksomheder, der sælger dagligvarer, puslespil, højskolesangbøger, elektronik til hjemmekontor og gør det selv-materialer har haft rygende travlt. De melder også om, at mange kunder er helt nye i e-handelsverdenen. Faktisk går det så godt i flere netbutikker, at de nu ansætter nye medarbejdere for at kunne følge med. Det er fantastisk for dem, der får et arbejde, men det er også yderst tiltrængt for den fælleskasse, som i øjeblikket bliver drænet. Det skal vi alle glæde os over. Det gør jeg, og jeg glæder mig også over, at en stor del af købene sker i danske netbutikker. Ikke fordi jeg er vild med grænsebomme, men fordi jeg ved, hvor meget hver enkelt ordre betyder i virksomhederne lige nu. Samtidig håber jeg, at flere forbrugere har fået øjnene op for, hvor mange dygtige netbutikker vi har herhjemme, så tendensen varer ved efter krisen. Vi får brug for så mange sunde danske virksomheder som muligt på den anden side. Jeg glæder mig dog i høj grad også over noget andet. Det er nemlig ikke kun forbrugerne, der fulgte statsministerens opfordring. Flere fysiske butikker og handelsstandsforeninger rækker nu også ud efter e-handlen som en mulig redningskrans i den nuværende svære situation. Resultater er, at flere digitale platforme for lokale butikker skyder op rundt om i Danmark.

Platformene gør gågaden digital, så forbrugerne hurtigt kan finde og handle hos de lokale butikker, som ellers ville være lukkede og i mange tilfælde konkurstruede. En af de nyfødte online-markedspladser er kommet til verden i Fredericia, hvor FDIH-medlemmet Whale 24 har været fødselshjælper. Platformen Fredericia.whale24.dk har været længe undervejs, men processen blev fremskyndet af coronakrisen. Fredericia er langtfra den eneste by, der går e-handelsvejen, Aabenraa og flere andre er langt fremme, og det glæder mig. Vi har i FDIH længe opfordret fysiske butikker og handelsstandsforeninger til at se nettet som en medspiller frem for en ”butiksdræber”, som e-handlen desværre ofte er blevet beskrevet. Den nuværende krise har tilsyneladende overbevist dem. Jeg tænker på et gammelt mundheld, når jeg ser de seneste ugers initiativer: ”Når det stormer, så kan man gøre to ting: bygge læhegn og håbe, det går over, eller bygge vindmøller”. Det her ligner en vindmølle, og det er den eneste rigtige løsning i mine øjne. Jeg håber meget, at vindmølle-tankegangen fortsætter, når coronastormen løjer af - vi har jo i Danmark en ganske stolt tradition for at bygge vindmøller.

"Flere fysiske butikker og handelsstandsforeninger rækker ud efter e-handlen som en mulig redningskrans i den nuværende svære situation."

dagbladet_holstebro_struer2.jpeg

Danmark er et vindmølleland, og det handler netop om at se muligheder, når andre ser begrænsninger. Strøgbutikker har således i anledning af coronakrisen kastet sig over nethandel, skriver Niels Ralund. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Kilde: https://dagbladet-holstebro-struer.dk/artikel/skal-vi-bygge-vindm%C3%B8ller-eller-l%C3%A6hegn-n%C3%A5r-coronastormen-raser

 

 

13. april 2020, Fredericia Dagblad. Status på ny digital markedsplads: - Forbrugerne holder på pengene >>

13 apr. 2020 kl. 11:44
Dorte Brandsen dobr@jfmedier.dk 

Steen Jensen er idémand bag den digitale markedsplads Whale 24. Internetportalen har fået politisk opbakning. Han håber med initiativet at kunne hjælpe lokale butikker godt gennem coronakrisen. Foto: Peter Leth-Larsen

Den nye fælles shopping-platform Whale24, som skal være en håndsrækning til de lokale butikker, har 40 lokale butikker med og flere på vej. Men omsætningen udebliver. Indehaver opfordrer forbrugerne til at støtte de lokale butikker.

Fredericia: For nylig gik den digitale platform Whale24 i luften. Her kan man online købe ting i en række lokale butikker og virksomheder, få dem leveret på sin adresse eller hente dem i butikkerne.

Whale24 gik tidligere i luften end forventet på grund af corona-krisen og er et supplement til indkøb i de lokale forretninger. Indtil videre har omkring 40 butikker og virksomheder lagt varer på hylderne, men omsætningen følger ikke med endnu.

- Der er ikke så meget handel. Vi kunne godt bruge mere omsætning. Forbrugerne holder mere på pengene og er blevet mere forsigtige. Men vi håber, folk vil støtte de lokale erhvervsdrivende, så vi er meget fortrøstningsfulde, siger manden bag Whale24, Steen Jensen.

På hylderne kan fredericianerne blandt andet finde hudpleje, isenkram, herre- og dametøj, møbler, rengøring og takeaway.

Forståelse for situationen

Da den digitale markedsplads gik i luften, var der en række "børnesygdomme" på platformen, men de skulle være ovre nu, oplyser Steen Jensen.

- Sådan er det altid, når man laver noget nyt it, siger han.

Whale24 kan håndtere tusindvis af produkter og har omkring 1500 produkter nu. Steen Jensen forventer også, flere erhvervsdrivende er på vej til at være en del af konceptet. Han forventer, over 50 virksomheder vil være repræsenteret inden så længe.

- Selvfølgelig kunne man godt tænke sig mere interesse både fra virksomheder og kunder, men der er fuld forståelse herfra for, at folk holder på pengene i sådan en situation, som vi er i, fortæller han.

I kontakt med nationale kæder

Han oplyser desuden, at Whale24 er i dialog med flere store, nationale kæder, som har vist interesse for at være en del af platformen.

Desuden har han selv været på gader og stræder i Fredericia for at dele flyers ud i postkasser for at skabe opmærksomhed om den nye digitale platform.

- Vi kan se, at indenfor den sidste uge har flere og flere registreret sig som brugere, og det er potentielle kunder. Så opfordringen herfra er, at nu må Fredericia godt begynde at shoppe, siger han.

kilde: https://frdb.dk/artikel/status-p%C3%A5-ny-digital-markedsplads-forbrugerne-holder-p%C3%A5-pengene

22. april 2020, Jyske Finans: Ta' den bedste læring med fra Coronakrisen - Nye Tider >>

Ta' den bedste læring med fra Coronakrisen

Skab forspring med forandringerne

Hjemmekontor og hjemmeskoling. Videomøder på Microsoft Teams, Skype, Zoom og Google Hangouts. Nye indkøbsvaner og adfærdsmønstre. Mere skærmtid og mindre fysisk kontakt. Sammen hver for sig, på helt nye måder.

Den eksponentielle vækst af COVID19 har på få måneder skabt en global pandemi med gigantiske sociale, mentale, fysiske og økonomiske omvæltninger, der vil påvirke verden i flere årtier.

Men krise og lockdown har også givet anledning til nye forretningsmodeller og nye, innovative måder at arbejde på, som vi med fordel kan pakke med i arbejdstasken, når nu verden og virksomhederne så småt begynder at åbne op igen.

Farvel til business as usual. Goddag til nye måder at arbejde på

På godt og ondt har Coronakrisen vendt op og ned på verden, som vi kender den. Disrupted vores arbejdsliv og dagligdag. Og tvunget os til som virksomheder og medarbejdere at finde nye måder at drive forretning og arbejde på.

Nød lærer nøgen kvinde at spinde, lyder et gammelt ordsprog. Og sjældent har det været mere sandt end i disse måneder. For selvom den verdensomspændende pandemi har været en katastrofe med vidtrækkende konsekvenser målt på antal dødsfald, arbejdsløse, tvangslukkede butikker og kriseramte virksomheder, så er der også kommet positive ting ud af COVID19’s hærgen.

Krisen har nemlig tvunget os til at tænke nyt. Til at ændre på indgroede vaner og sætte spørgsmålstegn ved ”business as usual”. For når plejer pludselig afgår ved døden over night, er der nemlig ikke andet at gøre end at finde nye løsninger.

Vindmøller og videomøder får virksomheder gennem krisen

Når det stormer, kan man som bekendt gøre to ting: bygge læhegn og håbe, det går over, eller bygge vindmøller. Og vindmøller må man sige, at danske virksomheder har bygget i stor stil. Mens regeringen har lanceret hjælpepakker for milliarder, har en lang række danske virksomheder taget sagen i egen hånd og tænkt innovativt for at overleve krisen. Og det har spiret frem med nye arbejdsgange, samarbejds- og forretningsmodeller.

Som når Plantorama på rekordtid lancerer hjemmelevering, fordi kunderne ikke længere kan komme til dem. Et projekt der oprindelig var planlagt til 2021.

Som når ACO Funki, der producerer staldsystemer, opstarter en kinesisk grisestald fra kontoret i Herning

Og som når det københavnske taxaselskab Viggo tilbyder levering af pizza i en Jaguar eller Tesla.

Eller som når Fredericia kommune og handelsstandsforening åbner den digitale handelsplads fredericia.whale24.dk for at sikre, at fredericianerne kan handle lokalt på nettet.

Coronakrisen har også sat ekstra fart på teknologien på arbejdsmarkedet. Aldrig før har vi holdt så mange videomøder, deltaget i så mange webinarer eller håndteret så meget samarbejde og koordinering over Slack, Google Hangouts eller lignende digitale kommunikationsværktøjer.

Forhåbentlig forsvinder virussen snart, men disse værktøjer forbliver nyttige også, når vi alle vender tilbage til kontoret. For med teknologien kan virksomheder både spare rejsetid, øge effektiviteten og være mere klimavenlige. Måske skal hjemmearbejdspladsen også opretholdes i en eller anden form, når den normale hverdag vender tilbage? Nu hvor vi har oplevet, hvor effektivt og tidsbesparende det rent faktisk kan være at ”arbejde remote”.

Hvad en (Corona)krise kan lære os om innovation

Nogle gange er et benspænd det, der skal til, før man begynder at tænke og handle anderledes. Og de virksomheder som har formået at være handlekraftige midt i stormen, hurtigt omstille sig og se nye forretningsmuligheder, er også de virksomheder, der kommer stærkest ud af krisen.

Det har selvsagt ikke været alle brancher forundt, det siger sig selv. For flere brancher har COVID19 været en trussel for selve deres eksistensgrundlag. Men der er alligevel en vigtig læring gemt i krisehåndteringen som er relevant for alle brancher: Den rekordhurtige omstilling som COVID19 har presset virksomhederne ud i, har nemlig lært dem en vigtig lektie om, hvor hurtigt og agilt de faktisk kan agere, når det gælder.

Det med at vende tingene på hovedet og spørge, hvad kan vi så, er i virkeligheden et grundlæggende greb i innovation. Og de virksomheder som lykkes med at tage den læring og erfaring med videre og udnytte den til at udvikle deres forretningsmodel på den lange bane, kan få en stor fordel post-Coronakrise.  

Corona har tvunget os til at træde nye stier. Nu skal de trampes til

Men hvordan undgår vi at falde tilbage i de gamle indgroede vaner, når verden om lidt åbner op igen?

En ting er at erkende, at nye måder at arbejde og drive forretning på giver mening og forretningsmæssig værdi. Noget helt andet er er holde fast i dem, når den kendte hverdag melder sig på ny. Hvis de nye arbejdsgange skal batte noget og have en reel indflydelse i praksis, kræver det en bevidst indsats og adfærdsændring. Og det kræver daglig træning, hvis man skal tro moderne hjerneforskning.

Når vores hjerne lærer noget nyt, så sker det ved, at den skaber nye forbindelser mellem nervecellerne. Det svarer til, at der er en græsmark i hjernen, og at man går fra et sted til et andet ved at trampe en sti. Når noget bliver en vane, sker det, fordi stien bliver trampet ned og bliver mere fremkommelig. En ny adfærd kan altså blive til en vane, hvis bare man udfører den ofte nok. Eller tramper stien godt nok til.

Nøgleordet er altså gentagelse. Det kræver et bevidst stykke arbejde fra både ledelse og medarbejdere at fastholde og videreudvikle de nye forretningsgange, samarbejdsmodeller og innovative måder at arbejde på, som har vist sig værdifulde under krisen.

Så er du og din virksomhed klar til at trampe de nye stier til? Et skridt ad gangen?

Kilde: https://nyetider.nu/blog/tag-den-bedste-laering-med-fra-coronakrisen 

26. april 2020, Fredericia Dagblad: Digital markedsplads åbnede måske for hurtigt: - Vi har slet ikke mistet modet >>

Digital markedsplads åbnede måske for hurtigt: - Vi har slet ikke mistet modet

fredericia_dagblad_26042020_60758398-7aa5-4cd1-89a0-a3d6eee0aa15_0_90_0_0_8256_5504_1440_960_c1747e51.jpg

Steen Jensen er manden bag den digitale markedsplads Whale24. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

De fleste nye projekter, der bliver søsat, kommer ikke udenom et par børnesygdomme i opstartsfasen. Det er også gældende for den digitale markedsplads, Whale24. Der arbejdes på forbedringer.

26 apr. 2020 kl. 18:59
Kathrine Jensen kajen@jfmedier.dk

Fredericia: Fredericia skulle først have haft den digitale markedsplads Whale24 til efteråret eller næste forår. Men med coronaens komme blev fødslen af den digitale platform fremskudt, og det skete velvidende, at det ville betyde en række børnesygdomme.

Dem forsøger Steen Jensen og Whale24s it-kyndige nu at få kureret.

"Ingen ønsker en butik eller webshop, hvor der ikke sker noget."

Siden tilpasses

- Vi er superglade for de kommentarer, vi har fået fra brugerne. Vi ser det ikke som kritik, men som konstruktive input. Vi tolker det ikke som noget negativt, for vi vil kun være bedre. Du kan betragte det lidt, som når man er småskadet i en sport, så får man den rigtige behandling og vender tilbage endnu stærkere, lyder det metaforisk fra Steen Jensen, der er en af mændene bag Whale24.

Den digitale platform er en online markedsplads, hvor lokale butikker, forretninger og ydelsesudbydere har mulighed for at tilbyde deres produkter og ydelser.

De omtalte kommentarer kom i forbindelse med en statusartikel, Fredericia Dagblad havde skrevet om platformen. Her kommenterede læserne blandt andet platformens problemer med mobillæsning. Udvalget virkede for nogle for snævert, mens sitet for andre oplevedes som uoverskueligt.

I forhold til mobillæsningen oplevede flere brugere, at det ikke kunne lade sig gøre at se hele præsentationsteksten på forsiden.

- Det er vi i gang med at få tilpasset, og det, forventer jeg, kommer på plads meget hurtigt, slår Steen Jensen fast.

Et skarpt øje

Spørger man Steen Jensen, er det vigtigt, at udvalget på Whale24 svarer til kundernes efterspørgsel. Det er også derfor, Whale24 blandt andet på Facebook efterlyser input fra byens borgere til udvalget.

Men har butikkerne ikke selv en føling med, hvilke produkter der er eftertragtede?

- Det er op til butikkerne, hvad de vil lægge på, og det blander vi os ikke i. Det er klart, at hvis man vil sælge noget, så er det vigtigt, at de produkter, der lægges på, er de produkter, der normalt efterspørges.

På spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at Whale24 bliver en platform, hvor forretninger kan forsøge at få solgt de varer, der er svære at få ekspederet ud af den fysiske butik, lyder svaret, at Whale24 holder skarpt øje med, hvordan salget går.

Er der varer, der ikke har været bevægelse på hen over et par måneder, går folkene bag Whale24 i dialog med butikkerne om at finde produkter, kunderne finder mere interessante.

- Ingen ønsker en butik eller webshop, hvor der ikke sker noget, siger Steen Jensen.

fredericia_dagblad_26042020_f9dd540a-c6a6-4ef2-b4bb-46713d3c9cec_0_90_0_0_1889_837_1440_638_e66dbd47.jpg

Whale24 har siden lanceringen haft et par børnesygdomme, som der arbejdes på at få kureret. Folkene bag den digitale markedsplads vil stadig gerne have inputs til, hvordan platformen kan forbedres. Screenshot

Standhaftig whal

Der er også en læser, der skriver, at I er åbnet op for tidligt. Hvad siger du til det?

- Ja, vi åbnede måske for hurtigt og håber på kundernes tilgivelse. Den her markedsplads var ikke tænkt som en corona-markedsplads. Den er ikke bygget på to dage til det her. Den her markedsplads skulle have været lanceret i efteråret eller måske til foråret næste år, men efter positiv dialog med Business Fredericia, Fredericia Shopping og kommunen, blev vi enige om, at vi ville give det en skalle og åbne op. Vi vidste godt, at der ville komme børnesygdomme, det er ingen hemmelighed, og netop derfor er inputs så vigtige for os, lyder det fra Steen Jensen.

I slutningen af sidste uge kunne Steen Jensen tælle over 1500 produkter på den digitale platform, mens antallet af butikker lød på 51-52. Omsætningen var også stigende. Man kan derfor langtfra sige, at Steen Jensen og Whale24 sidder slukøret tilbage.

- Vi har slet ikke mistet modet. Vi ser det som en læringsproces og en opbygningsfase. Whalen er kommet for at blive, fastslår Steen Jensen.

Kilde: https://frdb.dk/artikel/digital-markedsplads-%C3%A5bnede-m%C3%A5ske-for-hurtigt-vi-har-slet-ikke-mistet-modet

03. maj 2020, Fredericia Dagblad: Borgmesteren sidder for bordenden ved corona-investeringer >>

Borgmesteren sidder for bordenden ved corona-investeringer

Borgmesteren_sidder_for_bordenden_ved_corona-investeringer.jpg

Borgmester Jacob Bjerregaard (S) sidder for bordenden, der i denne tid træffes beslutninger om fremrykning af anlægsinvesteringer for 251 millioner kroner. Byrådets beslutning får ros fra blandt andet entreprenør CJ A/S, som er i gang med virksomhedens største opgave til dato med at rejse boliger i flere etager i Kanalbyen. Foto: Mette Mørk

Først ønskede byrådet at låne 165 millioner kroner til ekstraordinære anlægsinvesteringer. I denne uge blev beløbet hævet med 86 millioner kroner. Der bliver i de kommende uger truffet politisk beslutning om, hvordan de mange ekstra anlægsmillioner skal anvendes. Borgmesteren sidder med ved bordet, når de enkelte udvalg drøfter oplægget fra embedsmændene om, hvordan pengene gør mest gavn.

Fredericia: I et godt år bruger Fredericia Kommune 200 millioner kroner på anlægsudgifter. I år skal 251 millioner kroner omsættes til omlagte fortove, asfalt på cykelstier, energioptimering på skoler og andre kommunale bygninger, nye tiltag i landsbyerne og meget andet - på blot syv måneder.

Udvalg efter udvalg har i denne og næste uge fået til opgave at se på, hvor de mange penge skal bruges. Fredag blev præsenteret millioninvesteringer i idrætshaller og foreningsliv. Oplandets byer har fået en million ekstra at gøre godt med. Bymidten får et kæmpe boost med nye investeringer. I næste uge vedtager og præsenterer politikerne yderligere julegaver til borgerne i maj.

Fredericia Dagblad har udfordret borgmesteren på en række spørgsmål om det ekstraordinære tiltag.

1. Historisk lav rente

Borgmesteren_sidder_for_bordenden_ved_corona-investeringer_2.jpg

Det er i krisestunder, at man skal have mod og vise handlekraft for at komme bedst mulig igennem krisen, lyder det fra borgmester Jacob Bjerregaard (S), som roser sit byråd for handlekraft og medarbejdere for at arbejde hurtigt under et stort pres. Foto: Mette Mørk

Hvorfor er det en god ide at låne yderligere millioner nu?

Renten er historisk lav, så vi kan optage meget fordelagtige lån nu. Samtidig har vi stort set afbetalt en række større lån, så vores samlede afdragsprofil vil være status quo. Hele verdensøkonomien er i frit fald, derfor er det vigtigt, at vi forsøger at holde gang i hjulene og hånden under beskæftigelsen i den kommende tid. Samtidig har vi i Fredericia bøvlet med anlægsloftet de senere år, hvor vi har skubbet og udsat projekter, som vi nu får muligheden for at realisere.

Vi er også optagede af at rette op på vores vedligeholdelsesefterslæb og skabe gode rammer til kommunens borgere og medarbejdere. Endelig er der en markant grøn profil i vores investeringer, så vi sikrer grønne løsninger, der kan spare på kommunens drift samt forbedre vores CO2-aftryk.

2. Opsparing overvejet

Professor Per Nikolaj Bukh siger, at det er klogt, men at man måske kunne have overvejet at bruge opsparede midler. Har det været overvejet?

Ja, det har vi overvejet. Vi bruger i forvejen en stor del af vores opsparede midler på investeringer i 2020, og ligeledes vil vi gerne sikre et solidt råderum til yderligere investeringer i 2021 og 2022 ved de kommende budgetforhandlinger. Det kræver, at vi har midler til rådighed, og her kommer vores opsparing i spil.

3. Unik chance

Hvor stor betydning har coronakrisen i forhold til chancen for rent faktisk at få udført opgaver, der ikke har været mulige på grund af anlægsloftet?

Vi har en unik chance for at få løst en række af de opgaver, som vi ikke har haft mulighed for før. Det er i krisestunder, at man skal have mod og vise handlekraft for at komme bedst mulig igennem krisen, alt imens vi investerer massivt i vores skønne kommune. Jeg ser sådan på det, at vi nu tilfører Fredericia endnu mere værdi til gavn for kommunens borgere.

4. Flere arbejdspladser

Der skal afdrages syv-ti mio. kroner årligt de kommende 25 år. De penge skal tages af driften. Det svarer til 20 skolelærere. Kunne det ikke have været bedre at bruge pengene på det?

Nej, pengene bliver ikke taget fra driften og velfærdsrammerne. Så der vil ikke blive hverken færre lærere eller andre medarbejdere som følge af denne beslutning. Afdragene er af finansiel karakter og vil blive afdraget fra kommunens kassebeholdning. Tværtimod vil investeringen betyde, at vi sparer penge på energiregningen og dermed driften. Vi vil ligeledes sikre flere arbejdspladser og dermed færre ledige, hvilket er positivt for kommunekassen.

5. Tidsfristen overholdes

Er det overhovedet muligt for jer at få sat konkrete projekter i gang og brugt pengene indenfor tidsfristen?

Ja. Vi har arbejdet intenst i byråd og forvaltning for at fremrykke netop de projekter, hvor det er realistisk, at vi kommer i mål i 2020. Vi har ganske få projekter, hvor vi først bliver færdige i starten af 2021, og der har vi så har afsat de respektive beløb i næste års budget. Det har kunnet lade sig gøre, fordi vi har en ekstremt dygtig forvaltning, der kan levere på et ekstraordinært højt niveau under stort tidspres. Samtidig har Fredericia et visionært byråd, der har modet til at handle konsekvent.

6. Lokalt fokus

Kan du garantere, om alle opgaver bliver lavet af håndværkere i Fredericia – altså risikerer vi ikke, pengene tilfalder andre uden for kommunen – måske endda udenlandske håndværkere?

Fredericianske virksomheder og håndværkere udfører i forvejen en rigtig stor del af kommunens opgaver. Sådan vil det også være med de nye opgaver. Men der er naturligvis udbudsregler, der skal overholdes, så vi sikrer billige priser og god kvalitet. Nogle gange vil det være virksomheder fra eksempelvis vores nabokommuner, der vinder en opgave, ligesom der vil være fredericianske virksomheder, der vinder opgaver i en lang række andre kommuner, der jo også sætter opgaver i gang nu. Vi har i vores udbudspolitik sikret, at kommunens opgaver kun udbydes til virksomheder med danske løn- og arbejdsforhold.

7. Det går stærkt

Midtbyen får et løft med mange investeringer. I har skubbet handelsplatformen Whale24 i gang og fået tilskud til uddeling af vouchers. Platformen er ikke rigtigt kommet i gang, og der ligger ikke en plan for, hvordan gavekort skal fordeles. Går det ind imellem for stærkt?

Det er gået enormt stærkt de seneste uger, og det bliver ikke til mange timers søvn. Lige nu asfalterer vi, mens vi kører. Men det er også nu, der skal handles. Jeg er stolt over, at vi ved siden af en historisk stor anlægsinvestering er lykkedes med både at afholde Drive in Bio her i weekenden, servere påskefrokost fra en række restauranter til vores ældre og udsatte, og meget andet. Jeg er også glad for, at et par af kommunens største virksomheder har valgt at støtte op om vores gavekort-idé. Business Fredericia har fået opgaven, og de arbejder med at udarbejde den bedst mulige løsning, der ser dagens lys ganske snart.

I forhold til Whale24 – hvor stort beløb har kommunen skudt i det projekt og har det været pengene værd?

Det er for tidligt at svare på. Vi har fra krisens start oplevet en stor idérigdom og mange, der byder sig til. Det giver gode løsninger, men også ting, som kræver tid at løbe i gang. Vi blev kontaktet i starten af krisen og præsenteret for dette koncept, som vi støttede med 80.000 kr. Business Fredericia og Fredericia Shopping er i færd med at evaluere platformens tilstand og gevinsterne for detailhandlen.

8. Tillid til Folketinget

Du sidder også i KL’s bestyrelse og er dermed tæt på regeringen. Hvad vil du anbefale, at regeringen åbner op for nu?

Den afgørende faktor her er det samlede smittetryk og sundhedsvæsenets kapacitet. Jeg her fuld tillid til, at Folketingets partier i fællesskab træffer de bedst mulige åbningsbeslutninger.

9. Respekt og anerkendelse

Efter seks uger med coronakrise, hvordan synes du så medarbejdere og byen har håndteret det?

Helt fantastisk. Jeg er så imponeret over den måde både, borgerne og medarbejderne har tacklet situationen. De har min allerstørste respekt og anerkendelse. Jeg glæder mig til at møde fredericianerne igen face to face.

10. Kriseregning følger

Tør du komme med et bud på, hvor høj den kommunale regning bliver for alle de tiltag, der har været nødvendige?

Det er for tidligt at sige. Vi kender slet ikke de fulde konsekvenser af kriseregningen endnu. Men vi følger det tæt og har politisk vedtagne principper, som vi styrer efter for også at sikre gennemskuelighed på de ekstra kriseomkostninger.

11. Gradvist normalt

Hvornår tror du Fredericia er tilbage i normal gænge igen?

Det kommer til at ske gradvist, men vi skal desværre væbne os med en stor grad af tålmodighed, før vi er tilbage i det Fredericia, som vi alle længes imod.

12. Bytur og sport

Vi har spurgt læserne, hvad det første de vil gøre, når krisen er ovre. Der var mange bud. Hvad vil du?

Jeg savner helt vildt at komme på stadion for at se fodbold eller i hallen for at se håndbold. Jeg savner også at spise på en af vores skønne restauranter efterfulgt af en tur i biografen eller en god koncert i Tøjhuset. Så det vil jeg kaste mig over, når det igen bliver muligt.

Kilde: https://frdb.dk/artikel/borgmesteren-sidder-for-bordenden-ved-corona-investeringer