Fredericia: En platform, hvor du kan købe varer fra lokale butikker og virksomheder er snart klar til at åbne ”dørene” for første gang.
Whale24 er navnet, og allerede nu melder indehaver om, at målet om, at 50 virksomheder og butikker skal være repræsenteret på hylderne, er nået.
Platformen Whale24
Hvis man vil sælge varer eller ydelser, henvender man sig til Whale24, Steen Jensen.
Det sker via support@whale24.com.
Derefter modtager man et skema, hvor produkter og services skal beskrives og med link til vores billedbank.
Whale24 er klar til at hjælpe med processen.
Whale24 får "til huse" på
Bredt varelager
Der arbejdes flittigt på at komme i mål med de sidste justeringer. Selv beskriver indehaver Steen Jensen det som at være til en fodboldkamp, hvor alt er klart, men hvor dommeren mangler.
- Det er butikslokalet, hvor der er sat brunt papir foran glasset. Og når vi har alle varer på hylderne, som skinner flot, så lukker vi op, fortæller Steen Jensen.
Hvornår der præcis bliver lukket op for ”dørene” til markedspladsen, vides ikke på nuværende tidspunkt. Men indehaveren beskriver det som værende ”meget tæt på”.
- Lige nu mangler vi at få de sidste ark udfyldt. Det er det katalog med varer og tjenesteydelser, der skal være helt på plads. Vi sidder lige nu og vejleder og hjælper med at få kataloget udfyldt, siger Steen Jensen.
Når den digitale platform åbner, vil fredericianerne blive mødt af et bredt varelager. På hylderne findes blandt andet juridisk rådgivning, takeaway, herre- og dametøj samt vin.
Flere ombord
Løbende bliver udvalget udvidet, og på sigt er planen, at også stop madspild skal være en kategori på markedspladsen. Allerede nu er folkene bag Whale24 i dialog med dagligvareforretninger, og planen er, at varer med kort holdbarhed eller tæt på udløbsdato kan udbydes på markedspladsen.
Selvom målsætningen om, at 50 butikker og virksomheder skulle sige ja tak til at blive repræsenteret på Whale24, vil Steen Jensen gerne have endnu flere ombord.
- Whale24 ikke kun en markedsplads, der er skabt her og nu. Den er kommet i spil tidligere end planlagt på grund af coronakrisen, men det har hele tiden været meningen, at vi fra Whale24 ville introducere en lokal markedsplads. Opbakning fra det lokale erhvervsliv har været overvældende flot, lyder det fra Steen Jensen, der samtidig slår fast, at Whale24 er kommet for at blive – også på den anden side af krisen.
Som privatkunde kan du vælge enten af afhente dine varer i butikken eller benytte dig af de leveringsmuligheder, forretningerne tilbyder.