Nærværende handelsbetingelser er gældende for køb af varer og tjenesteydelser online på www.whale24.com- Whale24.dk
§ 1 Indledning
Hjemmesiden www.whale24.com er en e-handelsplatform, herefter whale24.com eller Servicen, der ejes og drives af Whale24 ApS, Oldenborggade 1C, 7000 Fredericia, CVR 40475362 (herefter whale24 ApS).
Se vores kontaktoplysninger nederst på siden.
Disse handelsbetingelser finder anvendelse på køb af varer og services på e-handelsplatforme der er ejet af Whale24 ApS til levering i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne.
Alle produkter og services der er vist på whale24.com, bliver solgt af uafhængige tredjepartsforhandlere(Sælger). Whale24 ApS er hverken køberen eller forhandleren af Sælgerens varer. Whale24 ApS er platformsudbyderen, som gør det muligt for Sælger og Køber at gennemføre transaktioner. I henhold til dette er aftalen som bliver indgået ved gennemførelse af salget af disse tredjepartsprodukter, udelukkende mellem Køber og Sælger. Whale24 ApS er ikke en del af denne aftale og påtager sig ikke noget ansvar der måtte opstå ud fra eller i forbindelse med den.
Handelsbetingelserne er omfattet af Købeloven og dansk aftaleret i øvrigt. Whale24 ApS kan til hver en tid ændre nærværende betingelser med - og uden varsel.
På www.whale24.com kan optræde variantnavne, som f.eks. www.fredericia.whale24.dk osv. Aktiviteter på variantnavnene er underlagt nærværende handelsbetingelser.
Du kan handle på tjenesten 24/7. Whale24 ApS kan ikke garantere, at tjenesten vil være fri for bugs eller fejl, eller at din adgang vil være fri for afbrydelser(for eksempel kan der være nedetid til vedligeholdelse eller opdateringer eller strøm- eller serverafbrydelser af andre årsager, som ligger uden for vores kontrol), men hvis vi bliver gjort opmærksomme på tekniske problemer, vil vi altid søge dem løst hurtigst muligt.
Bemærk, at vi ikke er ansvarlige for nogen funktionsmangel eller manglende levering af en del af tjenesten eller tab af data eller indhold, som skyldes: dit udstyr, dine enheder, operativsystem eller internetforbindelse, din manglende download af de seneste offentliggjorte versioner af tjenesten eller din manglende opfyldelse af kompatibilitetskravene eller følgerne af dit skift af udstyr, enheder, operativsystem eller internetforbindelse.
Køber anerkender og accepterer, at Whale24 ApS ikke er ansvarlige for nogen skadeserstatning, det være sig direkte eller indirekte, inklusiv, men ikke begrænset til, skadeserstatning for tab af overskud, goodwill, brug af data eller andre immaterielle tab, selv hvis Whale24 ApS er underrettet om muligheden for sådan skadeserstatning, der følger af manglende evne til at anvende de digitale markedspladser ejet af Whale24 ApS, eller produkter og services købt på en af de omfattede digitale markedspladser ejet af Whale24 ApS. Whale24 ApS er heller ikke ansvarlig for omkostningerne, ved fremskaffelse af erstatningsprodukter eller services, ved uautoriseret adgang til eller ændring af Købers data eller tredjeparts erklæringer eller adfærd på Servicen.
Whale24 ApS's eventuelle erstatningsansvar over for Køber kan under alle omstændigheder dog ikke overstige det beløb Køber har betalt Sælger for varen eller servicen.
Hvis Køber tilmelder sig vores nyhedsbrev, accepterer du at modtage Whale24 ApS's emails og SMS'er med inspiration, eksklusive tilbud og personlige anbefalinger. Meddelelser inkluderer indhold fra både Whale24 ApS og Sælger på en af Whale24 ApS' ejede digitale markedspladser. Meddelelserne sendes via vores tredjepartssoftware, der overholder GDPR's krav til databeskyttelse. Vi anvender dine køb og browsingdata til at skræddersy tilbud, vi sender til dig. Maksimalt 2 SMS'er pr. måned. Du kan når som helst framelde dig.
De meddelelser, du modtager fra os via email, SMS, telefon eller fysisk post, er skræddersyet til dig i overensstemmelse med din(e) informationer, vaner, browsingadfærd, købsadfærd, og hvor engageret du er i den kommunikation, vi har med dig via email, SMS, direct mail eller pr. telefon.
For at sikre at disse emails ikke ender i din spam-mappe, overvåger vi, om de meddelelser, der er sendt til den individuelle modtager, har kunnet leveres. Vi anvender et tredjepartsoftwareværktøj til at følge op på og analysere leveringsevnen.
For at stoppe modtagelse af vores nyhedsbreve skal du klikke på det link, der findes i bunden af hver email.
Misligholdelse
I tilfælde af at Køber misligholder forpligtigelser i henhold til disse salgs- og leveringsbetingelser kan Whale24 ApS afbryde eller begrænse Købers brug af Whale24 ApS's website, ligesom ordrer ikke vil kunne placeres.
Følgende forhold anses blandt andet for at være væsentlig misligholdelse
• Køber giver urigtige oplysninger om navn, adresse, mail adresse, telefonnummer
• Køber udøver chikane mod Whale24 ApS, sites, vores medarbejdere eller vores øvrige kunder og Sælgere
Whale24 ApS forbeholder sig endvidere ret til at forhindre eller begrænse Købers fremtidige brug af websitet Whale24.com eller whale24.dk, alternativt debitere Køber for returfragt i tilfælde hvor Whale24 ApS vurderer, at Køber har misbrugt sin konto eller returnerede varer, alternativt udvist en købsadfærd eller udnyttet fri retur på en måde der overstiger almindelig brug og påfører eller risikerer at påføre Whale24 ApS, omkostninger, risici eller ansvar.
Når der opstår spørgsmål om eventuel suspension/begrænsning eller debitering af omkostninger til returfragt, forbeholder Whale24 ApS sig gennem ovennævnte bestemmelse ret til at inddrage tidligere hændelser og særlige omstændigheder i det aktuelle tilfælde. Whale24 ApS kan vælge at se bort fra tidligere hændelser og handle på den måde, vi finder mest hensigtsmæssig.
Dataansvarlig for Whale24 ApS er Zitcom A/S.
§ 2 Aftaleindgåelser
Køber accepterer at overholde alle EU- og nationale love og regler vedrørende onlineadfærd og acceptabelt indhold samt alle gældende love vedrørende overførslen af tekniske data, der eksporteres fra det land, hvor Køber er bosat. Købers anvendelse af digitale markedspladser ejet af Whale24 ApS er på Købers eget ansvar.
Køber accepterer handelsbetingelserne. Køber opfordres til at læse handelsbetingelserne grundigt igennem og gøre sig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som handelsbetingelserne giver.
Whale24 ApS tager forbehold for forkert angivne priser, udsolgte varer, tastefejl, trykfejl og anden fejlskrift samt leveringssvigt. Vi er berettiget til at annullere Købers ordre som følge heraf, og Køber vil blive underrettet via e-mail.
Køber anerkender og accepterer, at Whale24 ApS ikke vil være ansvarlige eller erstatningsansvarlige, direkte eller indirekte, for skade eller tab, der forårsages eller siges at være forårsaget af eller i forbindelse med brugen af materialer eller servicer, der er tilgængelige via Whale24.com ejede digitale markedspladser eller websteder uden for Whale24 ApS ejede digitale markedspladser.
Betingelser for at kunne benytte en af Whale24 ApS ejede digitale markedspladser er at Køber er:
- Minimum 18 år for at købe tobaksvarer eller alkohol over 16,5%
- Minimum 16 år for at købe alkohol over 1,2%
- Minimum 15 år for at købe håndkøbsmedicin, der ikke er smertestillende (det vil sige den medicin, som er angivet som "forkølelse", "maveonde" eller "halsbrand")
- Minimum 18 år for at købe håndkøbsmedicin, der er smertestillende (det vil sige den medicin, som er angivet som "smertestillende")
Du skal være besiddelse af gyldigt betalingskort, som vi accepterer. Hvis du endnu ikke er fyldt 18 år, kan du dog alligevel købe varer, hvis du har indhentet din værges accept og/eller i øvrigt har juridisk ret til at indgå købet.
Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i ”indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne.
Eventuelle ekstra betalinger for eksempelvis fragt og betalingskortgebyrer vil først blive udregnet, umiddelbart inden du er klar til betale. Når du er klar til at bestille, klikker du på ”Check Out”, hvor du indtaster dit navn, adresse, e-mail, tlf.nr., betalingsform og vælger leveringsform.
Du kan ændre indhold i indkøbskurven helt frem til, du bekræfter dit køb ved at trykke på knappen ”Gå til sikker betaling”. Herefter går din ordre videre til Sælger og kan ikke længere ændres.
Du er forpligtet til at oplyse en korrekt adresse til leveringen af varerne. Hvis adressen, du har oplyst, ikke kan bekræftes, forbeholder Whale24 ApS sig ret til at tilbageholde levering og annullere ordren.
Vi tager ikke kortgebyr og beløbet hæves først på dit kort når varen afsendes.
Annullering af ordrer
Whale24 ApS og Sælger kan annullere en ordre, hvis ikke det er muligt at levere den bestilte vare. Du vil blive underrettet hvis en sådan situation skulle opstå, ligesom enhver betaling eller reservation foretaget på et betalingsmiddel vil blive returneret/annulleret.
A Gavekort
Gavekort udstedt til benyttelse på en af Whale24 ApS ejede digitale markedspladser forældes 12 måneder efter datoen for udstedelse. Gavekort kan ved udløb ikke forlænges og ikke ombyttes til kontanter. Bruges hele beløbet ikke ved første køb, indtastes koden igen på den efterfølgende ordre, hvor det resterende beløb bliver fratrukket. Gavekortet er personligt og kan ikke deles. Beløbet kan kun bruges én gang.
Fortrydelsesret
Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt, hvor du modtager varen.
Fortryder du købet af et gavekort, skal du inden for 14 dage kontakte vores kundeservice og meddele, at du ønsker at fortryde din ordre. Du har 14 dage til at sende det fysiske gavekort retur til os.
Varen skal returneres til os i samme stand, som ved modtagelsen. Send gavekortet/-ene til:
Whale24 ApS
Att. Kundeservice
Oldenborggade 1C
DK- 700 Fredericia
Husk at vedlægge oplysninger, der gør det muligt for os at identificere dig: Navn, adresse, mailadresse og telefonnummer + evt. kopi af ordrebekræftelsen.
De forsendelsesomkostninger, der påløber returnering af gavekort, dækkes af kunden. Whale24 ApS er ikke ansvarlig for gavekort der returneres, og som ikke når frem til os. Vi anbefaler at sende et rekommanderet brev, men det er helt op til dig at afgøre, hvordan du ønsker at sende gavekortet retur til os. NB! Digitale gavekort skal ikke sendes retur til os.
I det øjeblik din ordre annulleres, frigiver vi automatisk reservationer på dit betalingskort. Har du anvendt et debitkort, såsom Visa Electron eller Mastercard, kan din bank holde beløbet i op til 30 dage. De fleste banker kan frigive reservationer tidligere.
Bemærk
Det er kun køber af gavekort, der kan få penge retur. Når køber har sendt et gavekort retur til ovenstående adresse, krediterer vi købet og tilbagefører beløbet til det betalingskort, som er brugt ved købet senest 14 dage efter modtagelsen. Gavekortmodtager kan ombytte til et andet produkt inden for 14 dage, men kan ikke ombytte til kontanter.
Blue Whale Gavekort
Et Blue Whale gavekort er Whale24 ApS's universalgavekort. Gavekortet kan indløses til alle gavekort, produkter og oplevelser på whale24.dk
Der tillægges et gebyr på 10 kr. pr. Blue Whale gavekort. Dette dækker administrations- og forsendelsesomkostninger, når gavemodtageren indløser sit Blue Whale gavekort
Bemærk vi tager forbehold for udgået gavekort.
Kvittering for modtagelse af bestilling og ordrebekræftelse
Når du har bestilt en vare hos os, modtager du en kvittering pr. email for vores modtagelse af din bestilling. Der er imidlertid først indgået en bindende juridisk købsaftale, når du har modtaget en ordrebekræftelse/salgskvittering fra os. Udstilling af varer på markedspladsen er ikke et tilbud, men en opfordring til at gøre tilbud. Whale24 ApS har derfor mulighed for at annullere din ordre som følge af trykfejl, tekniske problemer, leveringssvigt, fair-use klausul og lignende situationer.
Prismatch/garanti på Whale24.dk - omfatter hele EU!
På Whale24.dk tilstræber vi at sikre dig de billigste og bedste priser på markedet. Derfor tilbyder vores Sælgere nu også en prismatch/garanti, der strækker sig udover hele EU.
Prismatch/garantien indebærer, at hvis du finder en bedre pris i Danmark - eller resten af EU - så matcher vores "Sælgere" i kategorien "Prismatch" den her på Whale24.dk. Køber du en vare på Whale24.dk i kategorien "Prismatch" og finder varen billigere i en anden større netbutik i EU der leverer til Danmark, kan du indenfor 14 dage få differencen refunderet. Du skal blot kontakte vores kundeservice på vores LiveChat(når den er åben) eller på e-mail - så ordner vi det for dig.
De varer, du køber på Whale24.dk i kategorien "Prismatch" er som udgangspunkt eksklusiv levering - derfor matcher vores Sælgere altid varens pris + den billigste leveringsform tilgængeligt på Whale24.dk, som en totalpris.
For at vores Sælgere matcher prisen, skal varen være købt i kategorien "Prismatch" på Whale24.dk
Hvordan fungerer denne EU-prismatch/garanti?
EKSEMPEL:
Du er på jagt efter et par nye sko. Det finder du til 300 danske kroner hos en onlinebutik i Tyskland. På Whale24.dk har vi samme sko, men til en højere pris af 450 danske kroner.
Altså - vores prismatch/garanti, der dækker hele EU - gør nu, at du kan få det samme par sko til 300 danske kroner hos Whale24.dk
For at vi kan sikre en fair sammenligning af priser, skal den givne pris opfylde disse enkelte krav, inden du kontakter vores LIVE CHAT:
- For at kunne købe varen til den lavere pris, skal du kontakte LIVE CHAT.
- Når du kontakter LIVE CHAT, skal du have dokumentation for prisen, der skal matches, samt vise at varen er på lager hos den pågældende onlinebutik i Tyskland. Dette kan være i form af et link til hjemmesiden.
- Prisen, vi matcher, skal være inklusiv leveringsprisen. Altså, prisen for varen + forsendelsesprisen.
- Varen på Whale24.dk skal være fra kategorien "Prismatch"
- Varen skal være på lager i butikken eller onlinebutikken, vi matcher.
- Prismatch/garantien omfatter udelukkende varer, der går under danske regler for moms, told, garanti og forbrugerbeskyttelse.
- Prismatch/garantien gælder ved varer der reelt er tilgængelige.
- Prismatch/garantien omfatter ikke kø-tilbud, bundle-tilbud, kampagner, rabatkoder og/eller ved tilbud med begrænsede antal og/eller tid.
- Prismatch/garantien gælder ikke tilbud, der kræver medlemsskab såsom indkøbsforeninger eller nogen form for betaling for at få adgang til tilbuddet.
- Kræver dette tilbud hos konkurrenten, at varen afhentes, så matcher vi prisen til afhentning på Sælgers adresse.
- Da prismatch/garanti er en service der udbydes til privat-kunder, er dette forbeholdt til ét styk pr. kunde og matches herefter.
§ 3 Ejendomsret
Køber besidder fra leveringstidspunktet ejendomsretten til varen, herunder alle tilbehørsdele m.v., der måtte tilføjes eller erstatte dele af varen under købsaftalens løbetid.
Sælger tager ikke ejendomsforbehold i varen.
Whale24 logoer og varemærker er tilhørende Whale24 ApS. Køber accepterer, at Køber på ingen måde må fremvise eller bruge Whale24 logoer og varemærker uden vores forudgående tilsagn.
Vi respekterer andres intellektuelle ejendom, og vi forventer, at vores Købere gør det samme. Hvis Køber mener, at nogle af Købers intellektuelle ejendomsrettigheder er blevet krænket i forbindelse med servicen, skal Køber indberette problemet til Support@whale24.com
Køber anerkender og accepterer yderligere, at indhold, som Køber præsenteres for via servicen, er beskyttet af copyright, varemærker, servicemærker, patenter eller andre varemærkebeskyttede rettigheder og love. Medmindre det udtrykkeligt autoriseres af Whale24 ApS eller annoncører, accepterer Køber, at Køber ikke må ændre, udleje, lease, udlåne, sælge, distribuere eller skabe delvise eller hele afledte versioner baseret på servicen eller indholdet.
Køber accepterer, at Køber ikke må oprette adgang til eller forsøge at få adgang til servicen på anden vis end via det interface, som vi udbyder med henblik på at få adgang til servicen.
I det øjeblik, at bestillingen/handlen er gennemført, fremsender Whale24 ApS en elektronisk ordrebekræftelse til Køber, samt ordre-, leverings- og faktureringsgrundlag til Sælger.
Whale24 ApS registrerer og ejer alt data(kortoplysninger undtaget), der skabes på de af Whale24 ApS ejede digitale markedspladser.
§ 4 Betalingsbetingelser og gebyrer
Alle priser på whale24.com er vist i danske kroner DKK, og både inklusiv og eksklusiv moms og inklusiv øvrige afgifter.
Betaling kan ske ved brug af EAN, Dankort, Visa-Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, MasterCard Debit eller ved MobilePay.
Køber bliver bedt om, at oplyse navn, adresse, telefonnummer, kortoplysninger og emailadresse når bestilling afgives. Køber bliver ført over til en betalingsside leveret af Bambora Danmark, der er certificeret til at håndtere betalingsdata. Bambora Danmark sørger for, at alle oplysninger behandles krypteret, så hverken Whale24 ApS eller andre kan få adgang til Købers kortoplysninger.
Inden Køber vælger at godkende bestilling, bliver et eventuelt gebyr oplyst. Betaling via kreditkort og mobilepay er underlagt kortudsteders betingelser for anvendelse. Når Køber betaler med kreditkort eller mobilepay ”reserveres” beløbet på Købers konto, det betyder, at Køber ikke kan disponere over det reserverede beløb, efter bestillingen er godkendt. Det reserverede beløb hæves på kontoen, når Sælger har gennemført bestillingen og oplyst Whale24 ApS herom.
Betaling for bestilte varer kan desuden ske ved bankoverførsel eller – hvis Køber er en offentlig virksomhed - ved EAN nummer. Ved betaling via bankoverførsel er køber ikke beskyttet af indsigelsesordningen.
Ved mistanke om kortsvindel kan whale24 ApS på vegne af den pågældende Sælger kræve betaling via bankoverførsel. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det, Køber har godkendt ved købet.
§ 5 Levering - fragt og risiko
Leveringstiden vil typisk udgøre max. 1-2 arbejdsdage ved standardlevering. Afvigelser herfra vil fremgå, når Køber bestiller varer på whale24.com.
Køber kan vælge mellem tre leveringsformer. 1) Køber afhenter selv varen hos Sælger 2)Køber vælger at lade Whale24 ApS levere varen til Køber 3)Køber vælger, at lade Sælgers leveringsløsning levere varen til Køber.
Leveringsomkostningerne varierer og afhænger bl.a. af varetype, vægt, leveringssted, Sælger, Leverandør, m.v. De samlede leveringsomkostninger vil altid fremgå, når køber bestiller varer på whale24.com. Leveringsomkostninger afholdes af Køber.
Som udgangspunkt sendes varen samme dag, som bestillingen er accepteret inden for normal arbejdstid. Dog har nogle varer længere leveringstid, hvilket vil være anført på varen. Bestilte varer sendes om muligt samlet. Levering til ikke-brofaste øer* kan ikke ske uden ekstra omkostninger. Der kan forekomme forlænget leveringstid, og der er ikke mulighed for opbæring, montering eller andre serviceydelser.
*Gælder disse øer: Bornholm (3700), Ærø (5960-5985), Fanø (6720), Fur (7884), Samsø (8305), Læsø (9940).
For andre ikke-brofaste øer levereres varerne på nærmeste kajkant på fastlandet eller nærmeste pakkebutik, og transport herfra skal køber selv arrangere.
Levering kan ikke ske til Færøerne eller Grønland.
Efter levering bekræfter sælger overfor Whale24 ApS, at ordren er afsluttet, via e-mail til Whale24 ApS.
Tilbud gælder kun i begrænsede perioder eller så længe lager haves hos Sælger.
Der tages forbehold for udsolgte produkter, trykfejl, moms- og afgiftsændringer samt leveringssvigt.
§ 6 Købers ansvar
Udover Købers betalingsforpligtelser har, køber følgende ansvar:
A Undersøgelse
Køber har pligt til at undersøge varen for eventuelle fejl og mangler, når varen er leveret. Efter levering påhviler ansvar og risiko for varer alene Køber.
Vi gør opmærksom på, at der ved visse varer købt på whale24.com ikke medfølger en dansk brugsanvisning. Brugsanvisningen vil i dette tilfælde være affattet på andet sprog end dansk. For andre varer, hvor det ikke anses for nødvendigt med en brugsanvisning, vil der ikke medfølge en brugsanvisning. Som Køber accepterer du dette, når du handler på whale24.com. Der kan således ikke efterfølgende rettes noget krav mod whale24 ApS, hvis brugsanvisning ikke medfølger eller er udformet på et andet sprog end dansk.
B Underretning ved reklamation og returnering
Dit køb er underlagt Købeloven og du skal straks meddele Sælger via Whale24.com, om eventuelle fejl og mangler ved varer. Du skal reklamere indenfor 2 måneder efter, du har konstateret fejlen eller manglen.
Whale24 ApS vil søge reklamationen løst til parternes tilfredshed.
Returvarer afleveres personligt eller sendes til Sælgers adresse. Ved returnering af varen, bedes problemet beskrevet så detaljeret som muligt. Sælger modtager hverken pakker uden omdeling eller pakker sendt pr. efterkrav. Se mere om returnering nedenfor
Når Sælger modtager varen, tjekkes den, og køber får tilbagebetalt det beløb, køber har indbetalt til Whale24 ApS ved købet. I tilfælde af en værdiforringelse, som køber hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.
Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
For at Sælger kan vurdere din reklamation, skal Sælger bede dig om følgende:
1. Send Sælger en kort beskrivelse af, hvordan skaden eller defekten er opstået. Bemærk venligst, at du bør kontakte vores kundeservice eller Sælger, så snart du opdager defekten.
2. For at dokumentere defekten skal du sammen med beskrivelsen sende 4-5 billeder.
Defekten skal fremgå tydeligt på minimum ét af billederne. Derudover skal du sikre, at dine fotografier viser hele produktet, én gang foran og bagpå (ved sko inkluderes fotografi af sålen).
3. Send billederne pr. mail til Support@whale24.com eller til Sælgers e-mailadresse
4. Oplys venligst hvilket ordrenummer varen er købt på – eller vedlæg kopi af ordrebekræftelse/kvittering
5. Efter vi og Sælger har modtaget dine billeder, behandler vi hurtigst muligt din reklamation.
Er reklamationen berettiget, refunderer Sælger naturligvis dine rimelige fragtomkostninger ved at sende varen retur til Sælger. I modsat fald skal du selv afholde alle udgifter til transport, herunder Sælgers fragtomkostninger til returnering af varen efter undersøgelse.
Beløbet bliver altid overført til samme betalingsmiddel, som køber betalte købet med. Har køber fx betalt med kort, tilbageføres købsbeløbet til det betalingskort, Køber brugte ved købet. Manglende original emballage kan muligvis udgøre en værdiforringelse, så for at være sikker på at kunne modtage alle pengene retur, anbefales det, at varen returneres i original emballage. Se mere om returnering nedenfor.
Udover Købers ansvar og forpligtelser har Køber følgende ret:
C Fortrydelsesret
Du har som forbruger/Køber 14 dage til at meddele at du fortryder sit køb og herefter 14 dage til at sende varen retur og få pengene igen. Du kan fortryde et køb selvom varen er blevet brugt. En vare er kun brugt, hvis den bruges ud over, hvad der er muligt ved at afprøve varen i en fysisk butik. Hvis varen er brugt, laver Sælger en vurdering af, hvad varen som brugt kan sælges for til en anden forbruger. En eventuel værdiforringelse skal Køber som forbruger ikke have retur.
Fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget varen. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag forlænges fristen til den følgende hverdag.
Tilbagebetaling af købsbeløb sker hurtigst muligt, efter Sælger har modtaget varen og kontrolleret at den lever op til betingelserne for at fortrydelsesretten kan udnyttes, dog senest inden 20 dage. Whale24 ApS overfører Købers penge til det kreditkort/konto som Køber har benyttet ved købet. Returfragten betaler Køber selv.
På nogle varer er der ikke fortrydelsesret, eller du kan miste din fortrydelsesret. Følgende varer er undtaget af fortrydelsesretten: Forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, når forseglingen er brudt efter leveringen.
For levnedsmidler og varer til husholdningen er der ingen fortrydelsesret.
Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
D. Returnering ved fortrydelse eller reklamation
Whale24 ApS kan ikke tilbyde at bytte varen for dig, men du kan returnere varen til Sælger for refundering af købsbeløbet og afgive en ny ordre på den ønskede vare / størrelse.
Vi forventer, at du afsender varerne hurtigst muligt efter, du har givet besked om fortrydelse, og du skal sende dem retur senest 14 dage efter, du har fortrudt.
Hvis du fortryder købet, skal varerne tilbageleveres til Sælger ved at bruge den samme speditør der leverede forsendelsen til dig eller du selv afleverer den hos Sælger.
Ved tilbagelevering bør du sørge for, at varerne er forsvarligt indpakket. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne og hæfter herfor, indtil vi modtager den. Gem derfor kvittering fra speditør samt evt. track and trace-nummer.
BEMÆRK:
Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi
• du reelt har taget varen i brug, manglende original emballage udgør en værdiforringelse
• den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den,
• du har håndtereret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på
• du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype m.m.
Kosmetik
Åbnede og/ eller brugte hygiejneprodukter må ikke returneres af sundhedsmæssige og hygiejniske årsager. Hvis en vare er returneret til Sælger i modstrid med nærværende politk er Sælger ikke forpligtet til at refundere dig for varen.
Du skal selv betale udgifterne ved tilbagelevering af varen til Sælger, når du fortryder.
Dokumentation for dit køb samt returformular
Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen eller anden dokumentation for dit køb.
Derudover vil det lette ekspeditionen hos Sælger, såfremt du vedlægger en udfyldt returformular, som er vedlagt i pakken når du modtager varerne.
Følg nedenstående trin, hvis du ønsker at returnere din(e) vare(r)
Trin 1: Udfyld returformularen og pak dine varer forsvarligt ind. Tildæk eller fjern den oprindelige forsendelsesetiket samt gamle stregkoder fra pakken.
BEMÆRK: Ved returnering af sko, må skotøjsæsken ikke alene bruges som forsendelsesæske.
Trin 2: Send returskemaet sammen med de(n) vare(r), du ønsker at returnere.
Trin 3: Sæt din returlabel på pakken.
OBS: Hvis du returnerer produkter som anses som brandfarligt gods, bedes du sikre dig at symbolet for brandfarligt gods er synligt på pakken. Du kan med fordel bruge genanvendelige pose hvor symbolet allerede fremgår, eller printe det ud her.
BEMÆRK: Hvis du ikke anvender den medfølgende frankerede returlabel er du selv ansvarlig for dine varer, indtil de når Sælger. Husk at bede om en kvittering, når du afleverer din pakke hos speditøren, således at din pakke er forsikret. Det er gratis at returnere din pakke, når du anvender returlabel fra speditøren
Trin 4: Send din pakke fra en pakkeshop hvor speditør afhenter.
Har Whale24 ApS og Sælger begrundet mistanke om, at der fra kundens side foreligger misbrug, svindel, chikane, eller overdreven/patologisk købsadfærd, vil vi afvise bestillingen.
Mistanke er i den sammenhæng baseret på en række objektive, ikke-diskriminerende kriterier, herunder: En afvejning/vægtning af købsfrekvens, ordresammensætning, retursammensætning, brug af f.eks. gratis levering og retur, forsinkede returneringer/ej afhentede ordrer, påståede manglende varer i forsendelser enten udgående eller indgående, multi-returneringer (bestilling af og returnering af identiske varer gentagne gange), forsøg på omgåelse af en tidligere afvisning, anvendelse af falsk eller en andens identitet. Vi lægger vægt på, at adfærden samtidigt er systematisk, og ikke tilfældig/enkeltstående.
Identificeringen af købsmønstre der må anses for at være abnorme og uden for rækkevidden af det, som vi anser for ”acceptabel købsadfærd og købskultur", sker via en algoritme, der baserer sig på en række forskellige parametre. Såfremt en kunde identificeres af algoritmen, vil vi fra sag til sag vurdere, om en kunde skal nægtes at foretage en bestilling hos en af de digital markedspladser ejet Whale24 ApS– enten for en periode eller for altid.
Såfremt vi genkender uacceptabel købsadfærd som beskrevet ovenfor, forbeholder vi os retten til at afvise at indgå handler med de pågældende kunder og/eller sætte de pågældende kunder på pause. Som i ethvert tilfælde er en handel først endeligt indgået med Sælger, når vi har sendt en ”ordrebekræftelse og kvittering”.
§ 7 Sælgers ansvar
A Ved reklamation:
I tilfælde af mangler ved varen eller servicen, finder købelovens regler om mangler anvendelse, således at Køber har 24 måneders reklamationsret på køb af varer, skaffevarer og brugte varer, men ikke specialfremstillede varer f.eks. varer med specielle mål mv. Køber kan enten få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation og at reklamationen er berettiget.
Reklamationer over fejl ved en vare skal ske inden for rimelig tid og senest to måneder efter Køber har opdaget fejlen, eller burde have opdaget fejlen ved en almindelig gennemgang af varen. Manglen må ikke være opstået som følge af et fejlagtigt brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Hvis Køber ønsker at reklamere over en vare købt på Whale24.com, skal Køber først kontakte Sælger på mail og informere om returneringens årsag.
Går en vare i stykker mindre end to år efter købet, kan Køber klage til Sælger. Det samme gælder, hvis Køber opdager, at varen mangler funktioner eller er udstyret anderledes, end Køber blev lovet eller havde grund til at forvente ved købet. Sælger er forpligtet til at afhjælpe fejl eller mangler, der ikke er selvforskyldte, men var til stede på købstidspunktet, uden ekstra udgifter eller besvær for Køber. Sælger kan godt afværge Købers ønske om pengene tilbage ved at tilbyde Køber en reparation eller ombytning, men Sælger kan kun modsætte sig Købers valg mellem disse to løsninger, hvis Købers ønske er umuligt at opfylde, eller hvis Sælger kan dokumentere, at det vil kræve uforholdsmæssigt store omkostninger.
Sælger betaler den billigste returfragt i forbindelse med en reklamation, når denne er berettiget. NB ! Husk at vedlægge faktura eller kopi af denne ved returnering af en vare og varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage.
BEMÆRK:
Du kan miste dit købsbeløb, helt eller delvist. Det sker, hvis varens værdi er forringet, fordi
• du reelt har taget varen i brug,
• den er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den,
• du har håndtereret varen på anden måde, end det var nødvendigt, for at du kunne fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som de fungerer på
• du har ikke fulgt de begrænsninger i fortrydelsesretten, der følger af plombering, varetype m.m.
Kosmetik
Åbnede og/ eller brugte hygiejneprodukter må ikke returneres af sundhedsmæssige og hygiejniske årsager. Hvis en vare er returneret i modstrid med vores returpolitik, så er vi ikke forpligtede til at refundere dig for varen.
Vi anbefaler altid at man inden anvendelse af et nyt produkt, tester produktet mod reaktioner på en hudoverflade (eksempelvis ved håndleddet)
B Følgeskader
Sælger kan på ingen måde holdes ansvarlig for eventuelle følgeskader, der er en følge af at varer, tilbehørsdele m.v. ikke fungerer som forudsat.
C Produktansvar
Sælgers ansvar for skade på Køber, dennes nærmeste, Købers gods, tredjemand eller tredjemands gods m.v. begrænses til forhold, der skyldes grov uagtsomhed fra Sælgers side samt ansvar fastsat i almindelige, ufravigelige erstatningsregler. Indirekte tab og følgeskader dækkes ikke af Sælger.
I tilfælde af at skade påføres tredjepart, skal Køber straks underrette Sælger via Whale24.com og medvirke til sagens opklaring. Sælger har ret til at besigtige skaden.
§ 8 Persondatapolitik, cookies og videregivelse af personoplysninger
Ifølge reglerne om behandling af personoplysninger har dataansvarlige pligt til at informere Køber om bl.a. hvilke typer af personoplysninger, der behandles, med hvilket formål behandlingen sker, samt hvem oplysningerne videregives til, hvilket beskrives nærmere i §§ 9.1 til 9.3 nedenfor. Bestemmelserne i § 9.5 nedenfor gælder uanset, om det er whale24 ApS eller en tredjepart, der er dataansvarlig.
8.1 Oprettelse af profil på whale24.com
Første gang der købes en vare/service på whale24.com, kan Køber lade sig registrerer som kunde med en køberprofil. De personlige oplysninger, der i den forbindelse registreres er: Navn, adresse, telefonnummer og e-mail samt adgangskode. Desuden registreres alternativ leveringsadresse, hvis Køber indtaster en sådan i forbindelse med købet. I tillæg vil oplysninger om Købers købshistorik på whale24.com blive registreret på købers profil, jf. §§ 9.2 og 9.3 nedenfor.
Whale24 ApS er dataansvarlig for de personoplysninger, som Køber afgiver i forbindelse med oprettelse af køberprofil.
Whale24 ApS behandler oplysninger om Køber til kundeadministration og eventuelt markedsføring, herunder fremsendelse af nyhedsbreve og anden elektronisk markedsføring, jf. § 10 nedenfor, samt statistik.
Retsgrundlaget for ovenstående behandling af data er primært aftaleindgåelsen mellem Køber og whale24 ApS. Herudover udgør grundlaget whale24 ApS’ legitime interesse i at kunne markedsføre Sælgers varer og tjenesteydelser, forbedring af hjemmesiden samt tilpasning og ændring af de udbudte varer og tjenesteydelser, kendskab til whale24 ApS’s kundekreds, samt statistik. Fremsendelse af nyhedsbreve og anden elektronisk markedsføring vil altid ske på baggrund af Købers forudgående samtykke, medmindre dette i medfør af lovgivningen kan ske uden samtykke.
Behandling kan endvidere ske, hvis det er nødvendigt for at opfylde lovkrav, som whale24 ApS er underlagt.
Har Køber oprettet en konto er Køber ansvarlig for at holde adgangskoden og kontoen fortrolig og er fuldt ansvarlig for alle aktiviteter, der foregår i forbindelse med Købers adgangskode eller konto. Køber indvilliger i straks at underrette Whale24 ApS om eventuel uautoriseret brug af Købers adgangskode eller konto og om ethvert andet brud på sikkerheden. Vi kan ikke og vil ikke stå til ansvar for eventuelt tab eller skade, der opstår på grund af Købers manglende evne til at overholde denne paragraf.
Hvis Køber opgiver oplysninger, der er usande, unøjagtige eller ukomplette, eller vi har rimelig grund til at mistænke, at sådanne oplysninger er usande, unøjagtige eller ukomplette, har vi ret til at suspendere eller bringe Købers konto til ophør og afvise eventuel fremtidig brug af servicen (eller enhver del deraf)).
8.2 Aftaler indgået med Sælger ved handel på whale24.com
Ved aftaler indgået med Sælger er det whale24 ApS, som udgangspunkt, der er dataansvarlig for de indsamlede personoplysninger om Køber. De personoplysninger, der registreres om Køber i forbindelse med aftaleindgåelse og den efterfølgende aftaleopfyldelse er: Navn, adresse, telefonnummer, e-mailadresse samt oplysninger om den pågældende aftale, herunder ordrenummer samt den/de vare(r)/tjenesteydelse(r), som aftalen angår.
Formålene med behandlingen af personoplysningerne er kundeadministration, opfyldelse af den indgåede købsaftale, gennemførelse af betalinger, behandling af eventuelle reklamationer eller udnyttelse af fortrydelsesretten, samt markedsføring, herunder fremsendelse af nyhedsbreve og anden elektronisk markedsføring. I den forbindelse agerer whale24 ApS som databehandler for Sælger.
Retsgrundlaget for ovenstående behandling er primært aftaleindgåelsen mellem Køber og whale24 ApS. Herudover udgør grundlaget whale24 ApS’s legitime interesse i at kunne markedsføre Sælgers varer og tjenesteydelser. Fremsendelse af nyhedsbreve og anden elektronisk markedsføring vil altid ske på baggrund af Købers forudgående samtykke, medmindre dette i medfør af lovgivningen kan ske uden samtykke.
Behandling kan endvidere ske, hvis det er nødvendigt for at opfylde lovkrav, som Sælger er underlagt.
Derudover er whale24 ApS selvstændigt dataansvarlig for oplysninger vedrørende Købers købshistorik i forbindelse med Købers indgåelse af aftale med tredjemand som Sælger. Oplysningerne om Købers købshistorik vil blive tilknyttet Købers profil på whale24.com, jf. § 9.1 ovenfor.
8.3 Cookies og Data
Som næsten alle andre hjemmesider anvender Whale24 ApS cookies for at få siden til at fungere og til at gøre den lettere for Køber som kunde, at bruge. Cookies hjælper Whale24 ApS bl.a. med at få overblik over besøg, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden og vores ydelser. Dermed kan vi give Køber en bedre brugeroplevelse med mere relevant indhold.
Anvendelse af cookies indebærer ofte samtidig indsamling og videregivelse af persondata. Køber kan læse mere om vores behandling af dine persondata i vores privatlivspolitik her: https://whale24.com/privatlivspolitik/
Som kunde har du ret til adgang til dine indsamlede datakategorier, og du kan gøre indsigelse mod registreringen i henhold til de relevante regler i EU's generelle forordning om databeskyttelse (GDPR). Ved relevant henvendelse vil vi opdatere, ændre eller fjerne personoplysninger, som vi kontrollerer, med forbehold for overtrædelse af lovgivning.
Vi kan afslå anmodninger, der uden grund gentages, kræver uforholdsmæssig stor teknisk indgriben (f.eks. udvikling af nyt system eller i væsentlig grad ændring af eksisterende processer) eller påvirker andre enkeltpersoners persondata. Alle forespørgsler vedr. dette skal rettes direkte til kundeservice via email support@whale24.com
Whale24 ApS sælger ikke data til 3. part. Sælger har adgang til data registreret på Sælgers kunder
Køber er indforstået med, at Whale24 ApS anvender anonymiserede data til at udarbejde og vedligeholde aggregeret statistisk materiale til brug for levering af benchmarking ydelser til 3. part Whale24 ApS sikrer, at der ikke herved direkte eller indirekte kan ske identifikation af virksomheder eller personer, samt at gældende ret, herunder Markedsføringsloven og Persondataloven i øvrigt overholdes.
8.4 Generelle bestemmelser om behandling af personoplysninger
Bliver den dataansvarlige opmærksom på, at oplysninger registreret om Køber er forkerte eller vildledende, er den dataansvarlige berettiget og forpligtet til at rette eller slette oplysningerne, således at behandlingen kan ske på et korrekt grundlag.
Det er frivilligt, om Køber vil give den dataansvarlige de ønskede oplysninger i forbindelse med registreringen på whale24.com og ved køb af varer/tjenesteydelser, men i så fald er den dataansvarlige berettiget til at afvise betjening af Køber.
Som registreret hos whale24.com har Køber altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Køber har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om Køber, ligesom Køber kan forlange, at urigtige eller vildledende oplysninger slettes, blokeres eller berigtiges. Disse rettigheder har Køber efter reglerne om behandling af personoplysninger og henvendelse i forbindelse hermed rettes til den dataansvarlige.
Køber har ligeledes altid mulighed for at tilbagekalde eventuelle samtykker, som Køber måtte have afgivet. Dette kan ske ved at kontakte den dataansvarlige direkte.
Personoplysninger registreret om Køber vil blive slettet, når det ikke længere er nødvendigt at behandle eller opbevare oplysningerne i relation til ovenstående formål, medmindre den dataansvarlige er forpligtet til at opbevare oplysningerne længere i medfør af lovgivningen. Oplysningerne kan endvidere opbevares i en længere periode i anonymiseret form.
§ 9 Markedsføring
E-mail-adressen, som Sælger har modtaget i forbindelse med Købers bestilling på whale24.com, kan alene af Whale24 ApS benyttes til at markedsføre varer eller services til Køber via elektronisk post.
§ 10 Klageadgang
Køber har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis Køber er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Køber finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
§ 11 Lov, værneting og force majeure
Nærværende handelsbetingelser og Køb af varer og services på whale24.com er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole. Spørgsmål, der ikke specifikt er besvaret i nærværende handelsbetingelser skal søges løst i henhold til købeloven og andre relevante lovgivninger og dertilhørende retspraksis på området.
Force Majeure. Whale24 ApS er ikke ansvarlige for forsinkelser eller manglende opfyldelse af nogen af vores forpligtelser i henhold til denne aftale på grund af årsager, begivenheder eller andre forhold, som vi ikke har kontrol over. Begivenheder eller andre forhold kan være naturkatastrofer, strejker og nationale - og internationale sundhedskriser. Listen er ikke udtømmende.
Whale24 ApS kan opfylde forpligtelserne eller udøve nogen af vores rettigheder i henhold til denne aftale gennem en eller flere af vores associerede selskaber.
Hvis en bestemmelse i disse handelsbetingelser anses for at være ulovlig, ugyldig eller af en eller anden grund ikke kan håndhæves, vil denne bestemmelse blive anset for at være udskilt fra disse vilkår og betingelser og vil ikke påvirke gyldigheden og håndhævelsen af eventuelle resterende bestemmelser.
Vores manglende håndhævelse af Købers opfyldelse af en bestemmelse i disse betingelser vil ikke udgøre et afkald på vores ret til at håndhæve denne bestemmelse eller nogen anden bestemmelse i disse betingelser. Disse betingelser, og de aftaler og retningslinjer, der henvises til heri, repræsenterer hele aftalen mellem Køber og os.
§ 12 Privatlivspolitik for whale24.com
Vi er dataansvarlige for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om Køber.
Vores kontaktoplysninger her:
Whale24 ApS
CVR-nr. 40475362
Oldenborggade 1C
7000 Fredericia
www.whale24.com
Telefon +45 7060 5333
Handelsbetingelserne er senest opdateret den 22. april 2020